Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oscar Julius Tschudi: Træk af demokratiet i Schweiz - I. Inledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
309
i mere end rent lokal henseende: De tilhører begge det tyske
Schweiz. Befolkningen er af samme race og taler samme sprog
(tysk) alene med en dialektfor skjel. Naturforholdene er ogsaa
ligeartede: trange dale, omgivne af imponerende fjelde. Endog
forfatningen har den samme karakter: Beggesteds har man det
reneste demokrati, som verden kjender d. e. den saakaldte
Lands-gemeinde, hvor de stemmeberettigede borgere — og alle voksne
mænd er stemmeberettigede — hvert aar møder sammen for at
give sig selv sine love.
Men under al denne lighed, hvilken ulighed er der ikke
alligevel! Her — i Grlarus — et rigt, mangesidigt udviklet
industrielt liv, — en befolkning. vel oplyst, praktisk, driftig og
energisk, struttende af en næsten amerikansk uro og higen efter
at tjene penge, bryde nye baner og finde nye erhvervskilder, —
idethele forholde, der vidner om, at man følger med, ja staar
paa høiden af tidens udvikling. Der — i nabokantonen Uri —
paa den anden side de enkleste og primitiveste forholde,.
gammeldagse anskuelser og indretninger, en befolkning, elskværdig og
naiv, men temmelig uvidende, væsentlig ernærende sig af
agerbrug og fædrift saaledes som fædrene, kun lidet berørt af tidens
febrilske væsen med dets fabriker, maskiner og andre opfindelser.
Det er isandhed et modsætningsbillede, som disse to
kantoner frembyder. Man kunde næsten fristes til at sige, at
overgangen fra Uri til Glarus — skjønt det kun er en sr&äl fjeldryg,
der stedligt adskiller dem — er som en overgang fra det 16de
til det 19de aarhundrede.–
Imidlertid — uagtet den brogede mangfoldighed, som
Schweiz-frembyder i politisk som i andre henseender, kan man dog
paapege et fælles grundprincip, som gjør sig gjældende overalt i
Schweiz’s politiske liv.
Dette grundprincip er dette: folket skal direkte have det
afgjørende ord i styrelsen af statens (eller kantonens) anliggender.
Yel at merke direkte. Heri ligger udtrykt det eiendommelige
ved demokratiet i Schweiz i modsætning til andre lande. Man
taler, som bekjendt, ogsaa i andre lande, om folkets styrelse ved
folket, — om self-government (selvstyrelse) — om folkeviljen eller
folkemeningen som rettesnor for styrelsen o. s. v. o. s. v. Med
hvilken ret hører det ikke hid at underkaste nogen drøftelse.
Hvad det her gjælder er alene at vise, at maaden, hvorpaa disse
grundsætninger finder sin praktiske anvendelse i statslivet er i
andre „demokratier" — det være sig i England, Frankrig, Ame-
20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
