Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oscar Julius Tschudi: Træk af demokratiet i Schweiz - II. Landsgemeinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
312
hvor landammamien præsiderer, støttet til et vældigt slagsverd.
symbolet paa den forfatningsmæssige myndighed, han
repræsenterer.
Som et karakteristisk træk vil jeg notere, at der paa
Lands-gemeinde-pladsen i Grlarus tæt ved Landammannens tribune er
indrettet en særegen plads, bestemt for børnene i kantonen.
Dette træk er sikkerlig mer end et blot kuriosum. Det har sin
dybe betydning, — er et udtryk for den rigtige tanke, at sand
opdragelse bestaar i at gjøre folk skikkede til at udføre det, som
bliver deres gjerning i livet. Thi under det udviklede selvstyre,
som raader i Schweiz — og specielt i de kantoner, som talen her
er om — maa schweizeren være forberedt paa, at deltagelse i det
offent^e eller politiske liv bliver en del af hans livs gjerning.
Det er en tanke, som i den schweiziske ungdoms opdragelse
ogsaa har faaet sit udtryk paa en anden maade, paa den nemlig,
at statskundskab eller politik er gjort til lærefag i den
schweiziske folkeskole. Det er ganske korrekt og fuldkommen i
overensstemmelse med den gamle sætning, at man lærer ikke for
skolen, men for livet.
En lignende tanke har, som bekjendt, ogsaa været oppe hos
os. Man har spottet den, og det er let at forklare sig spotten.
Men i og for sig er tanken efter min formening ikke til at spotte
over, men tvertimod meget naturlig og meget rigtig. Man have
hvilken anskuelse man have vil om den senere tids politiske
udvikling i vort land. Aldenstund det er en kjendsgjerning, - og
det maa det vel kunne siges at være — at denne udvikling gaar
i en retning, der som et nødvendigt grundlag forudsætter og i
stigende grad vil komme til at stille krav til, at den almindelige
mand gjør sig selv rede for de politiske spørgsmaal; saa maa
det ogsaa, synes det, være særdeles ønskeligt, at han er i
be-sidelse af evne til, eller ialfald har nogen forudsætninger for at
kunne gjøre sig en begrundet mening om disse, saaledes at han
ikke — som nu kun altfor hyppigt er tilfældet — behøver blindt
at sværge paa kirkesangerens eller bogtrykkerens ord. Men evnen
til at forstaa den slags ting kommer ligesaalidt som evnen til at
læse, skrive og regne af sig selv; den maa tilegnes gjennem
veiledning og undervisning.
Hellere end at spotte en saadan tanke som denne at gjøre
stats- og samfundskundskab til lærefag i skolen kunde man,
forekommer det mig, have grund til at beklage, at tanken ikke allerede
forlængst er bleven realiseret. Meget usundt og usandt væsen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
