Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oscar Julius Tschudi: Træk af demokratiet i Schweiz - II. Landsgemeinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
313
meget makværk og humbug i vort politiske liv vilde da maaske
kunne være undgaaet. —
Men fra denne digression tilbage til vort udgangspunkt:
Børnene paa Landsgemeinden i Glams. De er sædvanlig i meget
stort antal tilstede, og det hænder sjelden, at disse smaa
fremtidige statsborgere bringer nogen forstyrrelse i forhandlingerne;
de sidder i regelen meget stille og høitidelige og hører paa sine
fædres overveielser om kantonens ve og vel. —
Man vil udentvivl være tilbøielig til at forestille sig, at den
schweiziske Landsgemeinde er en moderne institution, — en
institution, fremgaaet af vor tids demokratiske ideer og reformer.
Ingen forestilling vilde dog være mer feilagtig. Sandheden er
tvertimod den, at den schweiziske Landsgemeinde er den ældste
forfatning i Europa. Ja saa gammel er den, at den gaar omtrent
ligesaa langt tilbage i tiden som Schweiz’s historie. Man kan
forfølge den ned gjennem liele middelalderen lige ned til
oldtiden. Efter alle kjendemerker at dømme er den statsforfatning,
som i de nævnte schweizer-kantoner finder sted den dag idag
under navn af Landsgemeinde den selvsamme forfatning, som
efter den romerske historieskriver Tacitus’s beretning var de
barbariske Germaners. Hos disse var det ifølge Tacitus skik, at de
almene anliggender, efter først at være overveiede og forberedte
af høvdingerne, forelagdes til endelig afgjørelse i en ahnindehg
forsamling af krigerne, der mødte frem bevæbnede og gav
til-kjende enten sit bifald til høvdingernes forslag — hvilket skede
ved, at de slog paa sine sverd, — eller sit mishag, hvilket
foregik paa den maade, at de udstødte et skrig.
Ganske vist, — sædernes forfinelse har medført nogen
modi-fication i maaden at udtrykke bifald og mishag paa. Men
forresten passer Tacitus’s beskrivelse af de gamle germaners
raads-forsamlinger — storting, om man vil — ganske paa den
schweiziske Landsgemeinde, saaledes som den præsenterer sig
den dag idag. Man behøver bare at sætte embedsautoriteterne i
høvdingernes sted og i krigernes de fredelige borgere og bønder.
’Til en saadan grad har institutionen bevaret sin oprindelige
karakter, at man i den schweizerske Landsgemeinde i vore dage
finder ydre træk, der maa siges kun lidet at stemme med den
nyere tids sæder og opfatning idethele og kun kan forklares som
efterladenskaber fra en gammel, længst forsvunden tid. Saaledes
møder de stemmeberettigede borgere i Appenzell den dag idag
op til sin Landsgemeinde med sverd ved siden eller i haanden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
