Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ola Hansson: Litterære produktionsmaader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
315
saa paa dette underlige hoved, som der sikkerlig ikke findes
mage til i verden, og som værelsets usikre belysning gjorde
endnu mere fantastisk, næsten grotesk: den yppige haarmanen
over den uhyre pande og det lille aristokratiske ansigt med
mongoltype. Jeg tænkte paa hans øine, disse øine, som skifter
farve og udtryk hvert øieblik, som havet. Jeg gjorde hans
digtning levende for mig i en eneste koncentreret fornemmelse; den
forekom mig som en kostbar ret, fremsat rygende hed paa bordet,
lige fra den kogende gryde, og det blev mig klart, at denne mand
nødvendigvis maatte producere netop saaledes, som han selv havde
skildret det, at han derigjennem adlød sin natur, og at han ikke
kunde gaa tilverks paa nogen anden maade.
— Romantikens eneste form for kunstnerisk skabelse var
inspirationen; ifølge den romantiske tradition havde digteren
bare at sætte sig foran et ark hvidt papir og i tillidsfuld
indolens vente paa, at „aanden" skulde komme over ham. Den
moderne naturalist, som dyrker den brutale virkelighedssans,
stemplede denne tale om „aanden" som en mythe fra slegtens naive
dage, og slog fast med arrogant haan mod sig selv og en smule
dumkry overlegenhed, at digteren var en ret og slet
haand-verker, som lavede sine arbeider færdige under sved og møie,
omtrent som skrædderen dine bukser eller skomageren din vens
støvler, af samme motiv: livsopholdet, og paa samme maade.
Den ene anskuelse er præcis ligesaa naiv som den anden, hverken
mer eller mindre. Der fandtes nok mangen aandens kræmmer,
som gjorde geschäft i kunstnerhenrykkelse, mangen
skolemesteragtig eunuk, som lod aanden skrive efter lineal; men
inspirationens udkaarede børn er endnu ikke en uddød slegt; de
lever midt iblandt os, til og med i denne nøgterne, kritiske,
skeptiske, prosaiske tid — vor svenske digter bl. a. er eksempel
paa det. Begge former for litterær produktion har altid trivedes
ved siden af hinanden og gjør det endnu den dag idag, betinget
som de er af forskjellig slags sjælelig bygning. De danner to
grundmodsatte typer, som kanske bare yderlig sjelden optræder
i hele sin renhed, og som der findes talrige overgange imellem.
En lignende modsætning mellem aandelige
frembringelses-former har som bekjendt Taine opstillet i sin Histoire de la
lit-tératnre anglaise. Han fører den tilbage til en forskjel i den
angelsaksiske og den galliske races natur. Modsætningen
mellem f. eks. Shakespeare og Racine, Swift og Voltaire er en
modsætning mellem en fremvælding af det ubevidste og en blot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
