Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Hamsun: Fra det ubevidste Sjæleliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
329
som jeg ikke engang skønner selv, saasnart der er gaaet en
Tid hen.
Hvorledes skulde jeg forklare mig alt dette?
Saa gaar der fire Dage, fra Torsdag til Mandag. Mens jeg
sidder og læser Aviserne Mandag Aften, giver det pludselig et
Sæt i mig, jeg støder paa et Ord, forresten et ganske almindeligt
Ord nede i Avisspalten, som med én Gang gør en usædvanlig
Virkning paa mig, og en Række af Ideassociationer begynder at
tumle om i mit Hoved. Det var som om det, jeg læste, kaldte
paa mig sagte og fjærnt borte, som om det minded mig om
noget; Fornemmelsen var forøvrigt saa kortvarig og saa vag, at
jeg nu mere husker end genfornemmer den. Jeg ved blot, at jeg
øjeblikkelig saa op fra Avisen, truffen af noget ejendommeligt,
og at jeg af bare Forundring sad og holdt Munden aaben.
Saaledes fandt jeg mig i det mindste selv siddende bagefter.
Jeg vender mig igen til Avisen. Min Indtryksømhed var nu
yderst følsom, hemmelig ophidset, og jeg læste ligefrem begærligt.
Da finder jeg et nyt Ord nederst paa Spalten, som med én Glang
sætter mig paa Sporet og giver mig Forklaring paa, hvad det er,
min Hjærne ubevidst arbejder med; jeg føler og ved det i samme
Stund: begge de mystiske Ord forekommer i Historien
om Haren.
Nu slænger jeg Avisen, gaar ud paa min Altan og
begynder at drive. Havde jeg alligevel læst Historierne? Jeg var ikke
længer saa sikker i min Sag, som før; men hvor skulde jeg i saa
Fald have læst dem? Jeg gaar og tænker, staar og tænker,
sætter mig og tænker, men er lige nær. Idet jeg nu sidder der
paa Altanbænken, har jeg hele Rækken af de omtalte Planter og
Vækster foran mig; mine Øjne hviler paa et af Bladene, det er
takket, jeg blir opmærksom: det ligner et V. Et V.
Ved dette Fund har jeg en heftig Følelse af at være
Graa-dens Løsning nær, uden at jeg kunde forklare mig, hvori det
ståk. Nu blev jeg forstyrret: Pigen kom ud paa Altanen og bad
fra min Værtinde om nogle af de Aviser, som laa og slængte
omkring allevegne inde i mit Værelse. Jeg studser, ser paa
Pigen og svarer heftigt: Nej! Pigen har senere fortalt mig, at
jeg var svært morsk, da jeg sagde dette Nej. Min Tanke slog
øjeblikkelig ned i disse Aviser, Kvisten bøj ed sig i min Haand,
jeg stod foran Kilden. Jeg vidste fra dette Øjeblik, hvor jeg
havde Historien om Haren fra.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
