- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Første aargang. 1890 /
335

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oscar Julius Tschudi: Træk af demokratiet i Schweiz - III. Referendum

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

335

Træk af demokratiet i Schweiz.

III. Referendum.

Ligesaa gammel som den schweiziske Landsgemeinde er,
ligesaa ny er Referendum. Dette er en institution, der i sit væsen
kan siges at være et udtryk for den samme tanke som
Landsge-meinden, nemlig for den, at folket umiddelbart skal kave den
øverste ledelse af de offentlige anliggender i sin haand.
Landsgemeinde findes, som tidligere paapeget, kun i enkelte ganske
smaa kantoner og er ifølge sin beskaffenhed kun anvendelig i
disse. Endog paa et af de steder, hvor den findes (Appenzell,
Ydre Rhoden), føler man, som vi ovenfor har seet, praktiske
ulemper ved den. Men ogsaa i de andre kantoner, hvor man
betjener sig af repræsentanter eller, om man vil, parlament, har
man optaget den til grund for samme liggende tanke, og til dette
øiemed har man fundet paa Referendum, der er et middel til at
lade folket eller vælgerne selv umiddelbart udtale sin vilje.
Referendum er altsaa et slags appel fra nationalforsamlingen direkte
til folket eller vælgerne, der forespørges, hvorvidt de af
repræsentationen eller parlamentet fattede beslutninger bør goclkjendes
eller ikke. I de kantoner, der har Landsgemeinde, bliver der ikke
tale om Referendum; kun i dejn, der har en repræsentativ eller
parlamentarisk styrelse samt i forbundsstyrelsen.

Referendum er, som sagt, en moderne institution. Nogle
spor til noget lignende findes vel paa enkelte steder i Schweiz
allerede fra ældre tid, saaledes specielt i Graubtinden og Wallis;
men i sin nuværende skikkelse har den ikke en høiere alder end
omtrent 30 aar. I 1858 indførte kanton Neuchatel et begrændset
Referendum (alene i bevilgningssager). 11861 fulgte kanton Waadt
efter. I 1863 indførte Basel (land-kantonen) obligatorisk
Referendum i alle lovgivningssager. Senere har de øvrige
schweizerkantoner efterhaanden indført denne institution. For øieblikket
er alle kantoner med en eneste undtagelse1) i besiddelse af
Referendum i en eller anden form2). I forbundsstyrelsen blev
Referendum indført ved den reviderede forbundslov af 18743).

’) Kanton Freiburg havde ialfald for et par aar siden ikke optaget
Referendum-institutionen. Men ogsaa her er dens gjennemførelse sikkert
kun et tidsspørgsmaal.

2) Selvfølgelig med undtagelse af Landsgemeinde-kantonerne, hvor der,,
som paapeget, ikke kan blive tale om Referendum.

3) Art. 89.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:33:09 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1890/0343.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free