Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oscar Julius Tschudi: Træk af demokratiet i Schweiz - III. Referendum - IV. Embedsvæsenet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
337
antikvitet. Og i samme retning gaar bestræbelserne i stigende’
grad i de lande, der i Englands parlamentarisme ser mønsteret
for og idealet af politisk udvikling. Det ansees uforeneligt med
det saakaldte parlamentariske system, at gyldigheden af en af’
nationalforsamlingen fattet beslutning skal være afhængig af’
stadfæstelse eller sanktion af en anden institution (kongen).
Helt anderlededes er derimod forholdet mellem
nationalrepræsentation og Referendum i Schweiz. Der lærer erfaringen,
at det er saa langtfra, at suverænen, m. a. o. vælgerne viser
varsomhed i brugen af sit „veto" eller Referendum, at det tvertimod
gang paa gang hænder, at de (vælgerne) forkaster de af
nationalforsamlingen fattede beslutninger1). Udviklingen synes her at
være netop den modsatte af den, der ansees en følge af det
saakaldte parlamentariske system. Den gaar ikke i retning af at
udvide nationalforsamlingens myndighed til en — for at bruge
et af en norsk parlamentariker brugt kjendt udtryk — „samling
af al magt i denne sal" (d. e. storthings- eller parlamentssalen);
Den betegner tvertimod en reaktion mod parlamentets eller
folkerepræsentationens myndighed, som i virkeligheden ved Referendum
snarere bliver en blot foreløbig forberedende eller raadgivende
myndighed end en selvstændig besluttende og afgjørende. Den
endelige og afgjørende myndighed bliver ikke hos parlamentet,
men hos folket selv umiddelbart.
IV. Embedsvæsenet.
Det følger af sig selv, at i et saadant demokrati som det
schweiziske maa embedsvæsenet gestalte sig væsentlig anderledes
end f. eks. hos os. Principet i det schweiziske demokrati er, at
folket eller rettere de stemmeberettigede borgere skal have
ledelsen af de offentlige anliggender i sin haand og vel at merke
ikke blot middelbart eller ved repræsentanter, men umiddelbart.
Jeg har allerede ovenfor søgt at vise, hvorledes dette princip
træder frem med hensyn til den lovgivende myndighed (dels
gjennem Landsgemeinde, dels gjennem Referendum). Paa den ekse-
Jeg skal bare nævne et eneste eks.: Den Ilte mai 1884 forelaa til
afgjørelse ved Referendum 4 beslutninger af forbundsforsamlingen i Bern,
— beslutninger, der angik de mest forskjelligartede sager, en angaaende
politivæsenet, en angaaende straffeloven, en angaaende patentvæsenet, en
angaaende gesandtskabsvæsenet. Og hvad blev resultatet af folkets
votering? Det blev, at samtlige 4 love blev forkastede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
