- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Første aargang. 1890 /
363

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru L. Marholm: Om kvindesagen - III. Strindbergs Svayatype

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

71

som det sædelige udkig efter en mand gjør den tyske pige skjeløiet,
saaledes berøvedes ved reflekteringen over sig selv den skandinaviske
pige allerede ved 15—16-aarene den indre friskhed og ukunstlede
umiddelbarhed. Grang, holdning og tone blev anmassende, alt, hvad
der var kvindeligt, docerede, diskutterede, debatterede. De tre
landes liberale presse, som tænkte paa kvindens indirekte indflydelse
paa valgene, laa tilbedende paa knæ for kvindens intelligens og
høi-hjertethed; havde en ung dame engang pebet som gadegut under et
optog af de konservative, saa var der ingen ende paa den mandlige
henrykkelse. Alle fremskridtsblade bragte i hvert numer mindst en notis
om kvinde-emancipationsbestræbelsernes fremgang. Man forlangte af den
kvindelige ungdom, at den skulde være sterk som mændene, og den
kvindelige ungdom vilde være sterk for at holde mændene i tømme.
Alle unge piger lærte at svømme, turne, ride paa velociped og løbe paa
skøiter. Man grundede kvindelige roklubber, diskussionsklubber,
forberedelsesskoler til studenteksamen, kunsthaandverksskoler og
kvinde-retsforeninger, men i dem alle sad der dog en mand ved roret og
dirigerede. Man foragtede kjønslivet, men forbeholdt sig retten til at fri,
naar det kunde falde en ind at ville gjøre en mand lykkelig. Man
næred stor tillid til sig selv og de kvindelige interessers solidaritet, og
man lovede gjensidig enighed, søsterlighed og sammenhæng.
Universiteterne stod aabne, alle forelæsninger var tilgjængelige, og man blev
studiosus: stud. jur., stud. phil., stud. med. I de filosofiske øvelsestimer
forsøgte man undertiden at snakke med, men der kom ikke synderligt
ud af det. Der kom overhovedet ikke noget ud af det, et par
kvindelige læger, en syndflod af folkeskolelærerinder og en betydelig øget
sygelighed. Men man havde dog bevist sine aandelige evner ved
hovedkuls at styrte sig ind i den lærde stands idiotiserende maskineri, mod
hvilket der netop blandt de bedste og friskeste mandlige kræfter hæved
sig en stedse voksende opposition. Forresten blev man telefonistinde,
telegrafistinde, jernbanebetjentinde, statistikerinde, ekspeditrice, og
beflittede sig paa i alle disse nytilkjæmpede gjøremaal at være vigtigere
og ubehageligere end de mandlige kolleger, som i slige tilfælde var sig
vel bevidst sin underordnede stilling. Allerhelst slog dog den
fremvoksende kvindelighed sig paa de frie kunster. Man malte og forfattede
og i-ecenserte og redigerte og petitionerte hos regjeringen om stipendium,
og hos de lovgivende forsamlinger om stemmeret, eiendomsret og andre
rettigheder, som dels indvilgedes, dels stilledes i udsigt. Alt, hvad der
var af velvillig middelmaadighed blandt mændene, gik haand i haand
med disse bestræbelser, og det ligned i begyndelsen svært meget et
opsving. Det var ogsaa et opsving, men et spidsborger-opsving. At

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:33:09 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1890/0371.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free