Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru L. Marholm: Om kvindesagen - III. Strindbergs Svayatype
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366
bare og skjulte misdannelser hos den fysiologisk og socialt forkrøblede
kvinde — som er en stor brøkdel af det nuværende samfund. Hvad
han havde gjennemskuet gjorde han, foruden i andre bøger, til grundlag
for sine skuespil: Faderen, Kammerater, Grjæld og Frøken Julie.
Jeg skal her kun opholde mig med det ene, Faderen.
Laura i Faderen er den elementære kvinde, seet under den
nuværende generations synsvinkel, med dens kvindeophøielses- og
befri-elsesbestræbelser.
Hun er — saaledes vil jeg sige det — en Svava uden renhedsmani,
som har giftet sig, faat et barn, og er bleven til aars. Denne Svava
er elsket af manden, og hun har benyttet dette, som kun den
ikke-elskende kvinde benytter en hengivelse, der er hende halvt ligegyldig,,
halvt foragtelig, og som hele hendes eksistense afhænger af.
Den kvinde som ikke har evne til at hengive sig, eller som ikke
har den overfor den mand, som er hendes mand, slæber gjerne med
sig ind i huset et paahæng af kvinder, en mor, gamle tjenestepiger
o. s. v., og alle disse kvinder, som har frugtbarhedens alder bag sig,
ser gjerne en fiende i manden og husherren, og de fører en mer eller
mindre skjult krig mod ham, fordi det er en fælles sag for dem at
kjæmpe ham under sig. De smeder ingen rænker, og de handler ikke
med overlæg — bevars; det er kun kjønsinstinkt og kjønshad, som
driver dem, en skjult skadefryd, som hos ældre eller utilfredsstillede
kvinder gjerne viser sig i afstraffelse af børn, især gutter, en kildrende^
nydelse ved at føie og gjøre gjældende sin overlegenhed, hvad der
ellers er dem forment i alle afgjørende tilfælde i livet; for kvinden
æder mandens brød, enten som tjenestepigen, hvem manden ikke gir
agt paa, eller som konen, der betaler med sit legeme for underhold og
ligestilling.
Der findes i det store og hele fire grupper af kvinder. De
godmodige, flade skabninger, som er glad, naar de er forsørget og som
liker godt de intimere ting i egteskabet, uden at det kommer dem
synderlig an paa, hvem der tilfældigvis er deres mand — det er den
største gruppe. Den anden danner de, som ikke netop elsker sin
mand, men er ræd for ham og derfor ikke foretager sig noget mod
ham — en stor gruppe. Den tredie er dem, som hverken elsker eller
frygter ham, og som derfor fører en uafladelig krig imod ham, dobbelt
indædt, naar de hører til de stolte, forbitrede naturer, som har en
til en anden mand knyttet, ubesvaret følelse at hevne paa den
nødtvungne forsørger — en ikke liden gruppe. Den fjerde endelig
er de, som har fundet den mand, mod hvem deres inderste kjøns- og
følelsesliv var rettet — en ganske liden gruppe, som maa
søges-med lygte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
