Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Arne Garborg: Friedrich Nietzsche af Ola Hansson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
395
optugter, den onde, den frygtelige, den tyranniske, halvt rovdyr, halvt
slange, taknemmelig mod Gud, djævel, faar og orm i sit indre, nysgjerrig
indtil last, forsker indtil grusomhed,, ensomhedens forstaaer og ven?
— naar vil han komme, som spiller seiersdansen paa tilværelsens streng
og faar livet til at synge, — den nye Zarathustra, ariernes første;
naar vil han opgaa, den blonde herre, lig morgenrøden over havet?
*
Maaske min ytring om, at andre moderne aanders virksomhed —
som f. eks. Mills, Darwins, Taines — ligner de smaa bølger paa
ud-viklingsoceanet, medens Nietzsche er det egentlige stormcentrum, fra
hvem de store bølger udgaa, — nu være mere forstaaelig.
Nietzsche betegner en saavel i væsen som i form voldsom reaktion
mod i grunden alle de tendenser og retninger, som man iortrinsvis
kan kalde nutidens; han staar som en urokkelig klippe midt i flodleiet,
og tidsbølgerne bryder sig ved hans fod. Det springer nærmest i
øinene; men dermed er hans rolle og betydning ikke tilstrækkelig
betegnet. Han har søgt basis for sin livsanskuelse i den grad i dybden,
han har rettet sine hug mod et saa urgammelt kulturtræ, at
modsætningen mellem det gamle ideal og det nye, han har givet udtryk,
omfatter aartusinder. Han har samlet to aartusinders kulturarbeide og
reduceret hele denne tilsyneladende saa brogede masse af fænomener
til en let overskuelig gruppe, hvis samtlige elementer viser sig som
nærbeslegtede, ja som i grunden et; og hvad han i brutal kontrast
opstiller derimod, hænger sammen med saa dybtliggende lag i den
menneskelige natur, at der vil trænges lange tiders arbeide for at
bringe disse lag frem i dagslyset. Hvad Nietzsche bekjæmper er
tidsaanden som det historisk grelleste udtryk for et gjennem aartusinder
modnet ideal; hvad han giver, er blot en ganske liden spire, der behøver
uoverskuelige tidsrum for at vokse op til et træ, men som, naar den
engang har vokset sig stor, vil vise sig at være et træ af den art, at
hele menneskeheden i en lang række af slegter vil kunne hvile, tænke,
drømme og arbeide inden dets skygge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:33:09 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1890/0403.html
