Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru L. Marholm: Om kvindesagen - IV. Begge sider af medaljen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
399
saa finder jeg egentlig, at der — saavidt jeg kan se — ikke gives
nogen alvorlig hindring fra mandens side, men desto grundigere fra
kvindernes side indbyrdes, (et kapitel som ogsaa- er et
„kvindespørgs-maal", men som her vilde føre for vidt).
Begge disse sider af kvindespørgsmaalet er de første trin paa den
fremtidige sociale og individuelle udviklingsvei, en udvikling, som man
allerede kan anse for at være i fuld gang, da dens linje tegner sig
klart og tydelig i horizonten.
Den tredie side, som kun i et enkelt land har taget bestemte
omrids, er moral- og kjønsspørgsmaalet.
For det har jeg i Tyskland endnu intetsteds fundet forstaaelse.
Hvorfor? Krzyzanowska streifer svaret ved „det tyske samfunds
militære præg". Et andet svar er: det er virkning af litteraturen.
I Skandinavien sprang spørgsmaalet næsten udelukkende ud fra den.
Denne tredje side af spørgsmaalet er det virkelige og største
moderne tidsproblem: menneskets fordybelse i sig selv og i sin naturs
immanente betingelser. Saalænge en natur arbeider med traditioner og
regner med konventioner og bæres af sekundære talenter, saalænge
dukker spørgsmaalet overhovedet ikke op. Derfor er det saa godt som
ukjendt i Amerika og England, og saa vredent og i ring gaaende som
i Frankrige. Spørgsmaalet er en reaktion mod en i sit væsen
kjøns-fornegtende moral, det er en omdannelse af alle vore moralbegreber,
det er en ny erkjendelse af menneskets væsen, af mandens og fremfor
alt af kvindens. For kvinden var ifølge sin mindre expansive og
mere saarlige natur det lettest prægbare materiale; hver tidsanskuelse
gjorde sig gjældende med størst haardhed paa hende; derfor er hun
ogsaa den mest misdannede halvdel af menneskeheden og aller mest
ugjennemsigtig. Den mand, som ikke er et geni, ser kim overfladen
af hende, som han har lagt tilrette for sig og dannet efter sig, og
gjennemsnitskvinden ved i regelen ikke mer besked om sig selv, end
den opdragelse, hun har modtaget af en ældre, endnu bunden slegt,
og læsningen kan skaffe hende. Er det ikke paafaldende for et sugende
begjær, der er hos kvinden af alle klasser efter indhold og incitation?
Fra sypigen til hoffrøkenen hænger de allesammen over bøger, aviser
og hver stump papir, som lover dem et indblik i og et billede af livet
— og hvad giver man dem at læse?
Hvad ved mændene om en kvindes indre liv, før de kommer i hin
centrale berøring med hende? Hvad ved de om det før den og
udenfor den? Er ikke kvinden i generationer bleven opdraget til stumhed,
til blindhed overfor sig selv? Hvorledes dette indre liv gaar for
sig, omdanner sig, hvilke processer det gjennemgaar, hvilke merker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
