Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arne Garborg: Efterordet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
407
Gud skabte mennesket som mand og kvinde; mand og kvinde
skabte han dem. Og han sagde: Vorder frugtbare og opfylder
jorden.
Det vil sige: han indrettede det saa, at menneskene ikke
skulde formere sig ved deling, ei heller ved selvbefrugtning; ei
heller skulde menneskenes børn vokse paa træer. Han gjorde
mennesket til et høiere dyr, der, som andre høiere dyr, delte sig
i selvstændige hunindivider og selvstændige hanindivider; ved
disses forening skulde saa nye individer opstaa. Og han
nedlagde hos individerne en meget bestemt trang til kjønslig
forening, paa det at ikke altfor mange af dem, i intelligent
pessimisme eller i overdreven individual-selviskhed, skulde unddrage
sig fra sin forpligtelse overfor racen. Thi Gud vilde, at racen
skulde bestaa; — han maa selv vide hvorfor.
Nu kommer der en greve fra Nischnei-Nowgorod og siger:
kjønslig forening mellem et han-individ og et hun-individ er
synd! Den gang, da Gud ordnede disse ting, led han af mangel
paa moralsk alvor! —
Greven prædiker mod vore dameskræddere, som i sit hjertes
letsindighed frembringer tricot-tailler og tætsiddende kjoleliv,
hvorved de kvindelige legemsformer paa en farlig og fristende
maade fremhæves. Men hvad skal man saa sige om ham, der
frembragte legemsformerne? — Skulde han virkelig have
frembragt dem i den hensigt, at smagløse dameskræddere skulde klæde
dem bort igjen? Men hvorfor har han da paa samme tid
frembragt dameskræddere, der ikke er saa smagløse?
Vorherre, der i sin tid betragtede alt, hvad han havde gjort
ög fandt det godt, sogar meget godt, kunde med grund spørge
den russiske greve som han i sin tid spurgte patriarken Job:
hvad er du for en, og hvor gammel er du, siden du tillader dig
at ræsonnere? —
Vi faar næsten haabe, at grev Tolstoy ikke tror paa Gud.
Med sit „Gud" mener han maaske det samme som det, vi med
et mindre dristigt udtryk pleier at kalde naturen. Men ogsaa
overfor moder natur burde en dannet mand have lidt ærbødighed?
Jeg synes ikke, at det ord „synd" her er rigtig vel
overveiet. — v
— Saa skal sanselig kjærlighed være „mennesket uværdig".
Hvorfor?
Fordi den er dyrisk, heder det.
26*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
