Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arne Garborg: Efterordet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
408
Dyrisk? — Det siger saa lidet. At sove er ogsaa dyrisk;
ikke desto mindre er jeg overbevist om, at Tolstoy sætter pris
paa at sove. Hvert øieblik gjør vi os skyldig i dyriske ting; kun
én handling skal ifølge filosofens ord være rent menneskelig,
nemlig den handling at spytte. Det er sandt, at ogsaa dyrene
tildels avler børn — naa, unger — ved forening mellem to
individer af forskjelligt kjøn, og dette burde maaske egentlig støde vor
finfølelse. Men kan vi ikke komme fra det ved at sige, at
dyrene — forsaavidt de forplanter sig paa den antydede maade
–i den henseende opfører sig ..menneskeligt"? „Dyrisk" er jo
egentlig ogsaa bare et ord?
Men kjærligheden hindrer unge mænd og kvinder fra at
skjøtte sin egentlige menneske-opgave, siger Tolstoy, nemlig den:
at vie sine tanker til „Guds og menneskenes tjeneste". Derfor er
kjærligheden mennesket uværdig.
Det klinger bedre. Men den hellige Antonius, der fortæredes
af et unaturligt ooelibats hede fantasier .... mon han virkelig
tjente Gud og menneskene bedre end hin kraftige barnefader
Morten Luther? Var det ikke sikrere, at sige med apostelen
Paulus, at nogle tjene Gud bedst paa den ene maade, andre tjene
ham bedst paa en anden maade, og at det er bedre at gifte sig
end at lide brynde?
— Ja men Kristus! - siger Tolstoy. Kristus lærte
afholdenhed. Og derfor er af holdenhed pligt.
Det er sandt, hvad Tolstoy etsteds bemerker —; Kristus
indstiftede virkelig ikke egteskabet.
Men det kom maaske af, at egteskabet allerede var indstiftet
før. Kristus paatraf ved sin optræden egteskab og børneavl som
noget allerede bestaaende. Hvis han ikke havde likt dette
bestaaende, saa vilde han rimeligvis have reist opposition derimod,
ligesom han reiste opposition mod saa mange andre bestaaende
ting, han ikke likte. Men skjønt Tolstoy har gjennemsøgt det
nye testamente meget nøie, liar han ikke kunnet finde nogen
bestemt udtalelse mod egteskab fra Kristi mund. Han maa som
andre theologer tage sin tilflugt til fortolkning. Men til det ord:
hvo som ser paa en kvinde o. s. v. gives der ogsaa andre gode
fortolkninger end Tolstoys. Jeg, f. eks., forklarer det saa: hvo
som ser paa en kvinde blot med begjærlighed (o: uden
kjærlighed), han bedriver hor; — eller saa: det er ikke den ydre
handling, det kommer an paa (som „de gamle" mente"); det er
sindelaget; man kan være ren, om man har et barn, og man kan være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
