- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Første aargang. 1890 /
409

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arne Garborg: Efterordet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

409

uren, om man intet barn har; hvad der spørges om, er det
sædelige sindelag, altsaa kjærligheden . . .

Kortsagt, vi forklarer ordet hver paa sin vis. Hvad Kristus
selv mente, véd vi ikke. Yi ved for den sags skyld ikke engang,
om evangelisten Matthæus saa og saa mange aar efter Kristi død
har været istand til at referere liam nøiagtigt.

Kristus skal ifølge Tolstoy etsteds have sagt: Forlad din
egtefælle og følg mig. Men det berettes ogsaa, at han med alle
sine disciple uden protest deltog i brylluppet i Kana, skjønt dette
bryllup rimeligvis, som andre bryllupper, var indledningen til et
egteskabeligt samliv. Han udtaler sig mod sanselig begjærlighed;
men hvad børnene angaar siger han: lader de smaa børn komme
til mig, thi dem tilhører Guds rige! — Han taalte ikke
egte-skabsbrud. Men overfor egteskabsbrydersken, der ifølge loven
skulde stenes, sagde han med menneskekjenderens dybe forstaaelse:
livo der er ren, han kaste den første sten! — hvorved han atter
synes at ville have sagt, at det er sindets og ikke legemets
„renhed", det kommer an paa. Og da ingen følte sig ren nok til at
begynde stenkastningen (o! om andre tiders stenkastere vilde øve
lignende selvkritik), saa sagde Kristus til kvinden: gak bort;
synd ikke mere, — uden at det er muligt at afgjøre, om han ved
„synd ikke mere" forstod: elsk ikke mere!

Naar Tolstoy i denne sag bygger paa Kristus, bygger han
altsaa ikke paa en klippe. Han bygger paa sin fortolkning af
Kristus, og den kan være gal — ligesom min kan være gal.
Kristi egen lære kan have undergaaet modifikationer af
forskjellig art i hin dunkle tid, mens Petrus, Johannes og Paulus førte
sin underjordiske kamp om førerskabet i den sekt, der i Kristi
navn var bleven dannet, og Matthæi hukommelse var vistnok god,
men ufeilbar har den neppe været.

Og i ethvert fald —: selv om Tolstoy skulde have ret? Og
selv om vi vilde anerkjende den af Matthæus m. fl. refererede, og
af Tolstoy fortolkede Kristus som egte?

Mon Kristus være større end sin fader Gud?

*



Jeg kommer til det resultat, at Tolstoy i „Efterordet" ingen
objektivt gyldig grund har kunnet opstille til støtte for sin lære
om afholdenhed.

Tilbage blir da kun den subjektive grund. Grev Tolstoy har
personlig fattet afsky for kjærlighed og børneavl. Som følge
heraf er det hans ønske, at afholdenhed maa blive anerkjendt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:33:09 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1890/0417.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free