Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arne Garborg: Efterordet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
413
som indtraadte i et uløseligt egteskab. De skal ogsaa virkelig
gifte sig. Og saa kommer det nye.
Ynglingen og jomfruen skal ogsaa i egteskabet stræbe efter
„befrielse fra forførelsen", efter renhed. Og de skal arbeide paa
„syndens tilintetgjørelse", idet de erstatter den sanselige
kjærlighed med „det rene broder- og søsterforhold."
Dette tindes ikke hos Pontoppidan.
Men saa kommer det ubehagelige spørgsmaal igjen: Sæt—?
Sæt, at de ulykkelige mennesker, trods alle
kyskhedsbestræ-belser, alligevel faldt — endnu en gang? Kan det ikke tænkes?
Jo. Tolstoy tænker sig selv muligheden heraf. Han taler
om „børn" — i flertal.
„Indtrædelsen i dette (af ham tolererede) egteskab
foreskriver, ved den følge, det medfører, nemlig fødsel af børnu . . . heder
det udtrykkelig øverst paa side 34.
Hvad skal de arme mennesker i det tilfælde gjøre? —
Tolstoy har intet mere at foreskrive. De faar stræbe videre,
mener han, samt trøste sig med, at idealet er det uopnaaelige.
Men blir da ikke tilstandene saa omtrentlig de samme som
de er nu?
Jeg er bange for det.
Naturligvis tænker Tolstoy sig, at mange — og med tiden
flere og flere — egteskaber vil forløbe i kyskhed. Men han tør
ikke fordre noget. Maaske har lian ogsaa betænkt, at det
selvfølgelig vilde blive de efter hans mening bedste mennesker, der
bare flk et — eller intet — barn, medens de ufuldkomnere
sanselige naturer vilde faa børn i flertal, — hvilket bl. a. vilde have
den slemme følge, at de bedste racer kom til at dø ud, medens
de mindre gode vilde vorde mangfoldige og opfylde jorden og
derved tilintetgjøre resultaterne af de godes kyskhedsbestræbelser.
Sikkert er det: han tør ikke fordre afholdenhed i egteskab;
han opstiller afholdenheden kun som — ideal.
Forskjellen mellem det nu bestaaende og det af Tolstoy
tilstræbte kan ialfald ikke blive væsentlig. Ogsaa nu hersker jo i
kristne lande den asketiske forestilling om, at sanselig kjærlighed
egentlig ikke er tilladt. Ogsaa nu „stræber" den rene yngling og
den rene jomfru efter kyskhed, men „falder" . . .
Forskjellen skulde blive, at vi fik et bedre egteskab. Bare
menneskene ikke ogsaa paa dette punkt vilde forstaa at gjøre
anvendelse af læren om, at idealet er det uopnaaelige!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
