Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - George Higinbotham: Videnskab og religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
427
stinkter. I anledning af den anvendelse af kunsten i kirkens tjeneste,
der i en^saa enestaaende grad finder sted i St. Markus’ kirken i Venedig,
bemerker Ruskin, en af de største nulevende kunstnere, at „det er
sceneudstyr for overtroen, beregnet paa at frembringe en uægte rørelse
i sind, der ikke er istand til at begribe guddommens sande natur". Og
kan ikke den samme bemerkning anvendes paa enhver protestantisk
kirke, hvor kunsten bruges som et tiltrækningsmiddel, og hvor der ikke
bydes religiøs og moralsk belærelse, som almindelig fornuftige mensker
kan forstaa og modta?
Menskets fornuft fordrer ideer som sm nødvendige og eneste passende
næring. Kun gjennem ideer kan den menskelige intelligens sættes istand
til at gjøre den tjeneste, som alle kristne kirkers religion fordrer af
menskenaturens fornuft saavelsom af dens følelser.
Hvad er altsaa grunden til, at alle de kristne kirkers opdragende
og belærende indflydelse er forsvundet? Hvad er det, som har
frembragt denne vide og stadig dybere og dybere kløft mellem de dannede
kristne læreres og de dannede lægmænds tænkning og intellektuelle
opfatning?
Dette spørsmaal er af den høieste interesse, og det er efter min
mening ikke blit behandlet med fortjent opmerksomhed hverken fra
presteskabets eller fra lægfolkets side. Jeg tror ikke, at vi har ret til at
søge grunden til denne kjendsgjerning i, at geistligheden i almindelighed
er sunket ned til et lavere standpunkt. Hvad de protestantiske kirker
angaar — og udenfor disse har vi ikke tilstrækkelige oplysninger til
derpaa at kunne bygge nogen mening — hvad de protestantiske kirker
angaar, maa det indrømmes, at der ikke i nogen tidligere tid er blit
anvendt større omhu for de teologiske kandidaters forberedelse og
uddannelse til deres fremtidige kalds pligter. Heller ikke har det
protestantiske presteskab nogensinde siden reformationen i den grad som nu
vist sig ivrigt og trofast i opfyldelsen af sine pligter, eller saa
almindelig og med saa faa undtagelser gjort sig værdigt til den personlige
indflydelse, som naturlig og med rette følger med en fast karakter og et uplettet
liv. Paa den anden side er der ingen grund til at si, at presterne
ikke lærer og ikke kan lære lægfolket, fordi dette i almindelighed nu
for tiden er ligegyldigt ligeoverfor religiøs sandhed og ikke ønsker at
bli belært i denne henseende. Den stigende interesse, som dannede
lægmænd i det hele og store tat har af de høieste og største religiøse
og moralske sandheder, er netop et af de mest fremtrædende træk i
nutidens intellektuelle liv. . I de siste to hundrede aar har ikke
nogensinde saa mange mensker som nu været optat med ængstelig og ivrig
søgen efter sandhed. Sandheden, „den menskelige aands naturlige hjem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
