Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - George Higinbotham: Videnskab og religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
429
i
ensstemmelse meel gammel tradition, at alt dyre- og planteliv var blit
kaldt tillive omtrent paa samme tid som mensket, og at det var blit
skabt til menskets nytte og fordel. Han saa op fra jorden, hvis form
han ikke kjendte, og saa, at himmellegemerne bevæget sig rundt den i
varierende, men smaa afstande, og han sluttet naturlig, at de ogsaa som
alt andet paa denne planets overflade var til for mensket for at
tilfredsstille dets fornødenheder, at solen hersket om dagen, og maanen og
stjernerne overtog rollen om natten, men alle som redskaber til menskets
nytte og bekvemlighed. Han maatte nødvendigvis dra den slutning, at
mensket var universets centrum, og at alle ting kun var til for dets
skyld. Universets skaber kunde, vurderet af en saadan aand, ikke
være andet end et menske i forstørret skikkelse, ikke fri for de
fordomme og luner, ja endog lidenskaber, der findes hos de almindelige
mensker.
Hvor dybt vildfarende forekommer ikke alle slige forestillinger os?
Jeg vil be dere gjøre den nødvendige anstrengelse for at danne
dere en idé, ufuldkommen som den maa være, om universet saaledes
som det viser sig for videnskabsmanden i den siste fjerdedel af det
nittende aarhundrede. Astronomiske afstande og geologiske tidsrum er
saa uhyre, at tanken ikke kan fatte dem uden visse kunstgreb.
Talemaader som „en million mile" eller „en million aar" medfører ikke
nogen bestemt forestilling om afstand eller tid for et almindeligt
hverdagsmenskes tanke, og dog er det i saadanne forestillinger, at
begge disse videnskabers hovedsagelige værdi bestaar. Jeg vil bruge
et maal for udstrækning, som de fleste af os kan fatte, og jeg vil be
dere forsøge ved hjælp deraf at faa en klar forestilling om afstande
mellem planeter og stjerner.
De af os, som er ’kommet til Australien fra Storbrittannien, har en
taalelig bestemt forestilling om halvparten af vor klodes omkreds og
derved ogsaa om dens hele omkreds. Tænk nu paa følgende faktum:
en lysstraale gjennemfarer i et sekund en afstand saa stor som næsten
otte gange rundt jorden; den vil ta mere end otte minutter eller fire
hundrede og otti sekunder for at gaa fra solen til jorden, det vil si,
jordens afstand fra solen er noget mere end tre tusen otte hundrede
gange saa stor som længden af en cirkel rundt jorden. Hvis vi stanser
et øieblik for at tænke over dette, vil vi faa nogen ide om den enorme
afstand mellem vor planet og solen. La os saa ta det næste faktum,
at planeten Neptun, der af alle planeterne er længst borte fra solen,
er mere end treti gange længere borte fra solen, end jorden er. Det
lægger alvorlig beslag paa vor tankekraft at udstrække tanken saa
langt, at den blir istand til at fatte denne forestilling om det uhyre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
