Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - George Higinbotham: Videnskab og religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
436
et sprog og gjengit i et andet og meget forskjelligt, beror saaledes
idetheletat i vid udstrækning baade med hensyn til form og indhold
paa», hvad der er blit kaldt „den skrøbelige hukommelses usikre
vidnesbyrd". Men der er et svar, der med en ganske særegen ret maa
betragtes som en paalidelig og sandsynligvis nøiagtig gjengivelse af hans
virkelige ord. Dette svar, der saagodtsom i sin helhed bestaar af et
citat fra en gammel og endnu eksisterende bog, finder vi paa et sted,
som med uvæsentlige afvigelser forekommer i alle de tre synoptiske
evangelier (Matth. XXII, 87—40; Mark. XII, 29—31; Luk. X, 26—28).
Dette skriftsteds fulde betydning — det vegtigste og merkeligste, kan
jeg si, som findes i al jødisk og kristelig literatur — vil staa klart for
os, hvis vi merker os den jødiske filosofis hovedtendens gjennem alle
perioder af dette folks historie. Den høieste filosofi blant jøderne synes
at ha bestaat i søgen efter en omfattende regel for menskets liv og
handlemaade, som kunde grundes paa og føres tilbage til et princip eller
en kjendsgjerning, der var erkjendt af fornuften. At denne tanke gaar
gjennem den jødiske literatur og er en nøgle til forstaaelsen af dens
historiske betydning, fremgaar af et mei’keligt og belærende sted i
Talmud, citeret af Emile Deutsch: „Seks hundrede og tretten bud
blev Moses befalet at gi folket. David reducerte dem til elleve i den
15de salme. Profeten Esaias indskrænket dem til seks (XXXIII, 15);
profeten Micha til tre (VI, 8). Esaias indskrænket dem nok engang til
to (LVI, 1); Amos til et (V, 4). Men forat man ikke skulde tro, at
man kunde finde Gud ved at opfylde loven, sa Habbakuk: „Den
retfærdige skal leve ved sin tro."
Det spørsmaal, som juristen eller den skriftkloge fremsatte for ham,
der som gut synes at ha fremsat lignende spørsmaal for de lærde
jødiske lovkyndige, var i virkeligheden dette: „Hvad er din filosofi?
Hvad er efter din lære den sandhed, som er tilstrækkelig til at være
en rettesnor for menskets liv?" Dere kjender det færdige svar, som
blev git paa spørsmaalet. Det var et citat fra den jødiske histories
tidlige skrifter, hvor det hadde ligget overset i fjorten aarhundx-eder,
begravet under dynger af klerikale traditioner og forskrifter. Det
fast-slaar tilværelsens centrale princip eller dogmet om én Gud og lians
forhold til mensket tilligemed de paa dette forhold grundede og af dette
forhold betingede saavel principielle som afledede forskrifter for menskets
liv. Og af disse bud forkynder svaret videre „hænger al loven og
profeterne". Disse bud indeholder den hele saavel praksis som teori
for den universelle religion, som den store lærer selv hadde søgt og
hadde fundet. Der eksisterer ingen mere omfattende bud end disse.
Naar man undtar nogen ganske faa bemerkninger, som en retfærdig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
