Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - George Higinbotham: Videnskab og religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
440
Men medens men skefornuften bøier sig for Guds mysterier og venter
paa hans løsning af dem, kan vi da ikke, ja bør vi da ikke harmes
over de forsøg, som er gjort af mensker som vi selv, kun endnu mere
uvidende, paa at opstille de afskylige drømme, som vor utvilsomt
feilagtige fortolkning af disse mysterier undertiden indgir os, som
kirkelige trosartikler, og at fordre antagelsen af saadanne artikler som
betingelse for frelse?
Jeg maa tilslut ogsaa gjøre opmerksom paa, at nogen af disse
uberettigede trosbekj en deisers artikler og det netop de, der ikke minst
strider mod fornuft og samvittighed, er blit undergravet af den
moderne videnskab. Den gamle tradition om, at mensket blev skabt
fuldkomment, at det første skabte menske faldt ved sin egen skyld, og at
derved døden for første gang blev indbragt i verden, og brøde og
moralsk fordærvelse derved blev git i arv til alle hans efterkommere,
synes til en vis grad at ha behersket den jødiske opfatning. Men dette
paastaaede saakaldte historiske faktum og det derpaa grundede dogme
om arvesynd nævnes ikke saa meget som en eneste gang af
kristendommens stifter. Meget muligt, at denne tradition af ham regnedes
blant de traditioner, der, sa han, hadde bidraget fil at gjøre Guds bud
virkningsløst. Men baade traditionen og det derpaa grundede dogme
har fundet veien til størsteparten af de kristne kirker og har tydelig
farvet de fleste kristne trosbekj endelser.
Nu, hvis der er nogén almindelige slutninger, som den nye
geologiske videnskab har tvunget menskeaanden til at dra, og hvis
rigtighed lægmænd, selv om de. vilde, ikke kan andet end indrømme, skjønt
der muligens ikke kan føres noget induktionsbevis for dem, saa er det
disse slutninger: at mensket i begyndelsen ikke faldt fra et høiere
tilværelsesstandpunkt, men at han hævet sig fra et lavere, og at det,
som vi kalder død, eller forandringen og opløsningen af den organiske
form, hvori livet for en tid bor, var til paa denne planet fra den stund,
da liv først viste sig paa den, og millioner af aar før den forholdsvis
sene tid, da mensket først fremstod. Der er her en uforsonlig strid
mellem moderne videnskab og de kristne kirkers lære.
Og nu er vi kommet frem til det punkt, hvor vi finder svaret paa
det fremsatte spørsmaal: Hvad er grunden til, at geistligheden i alle de
kristne kirker som belærende og opdragende magt ingen indflydelse
har paa dannede, tænkende lægmænds aand? Videnskaben i sin
moderne, udvidede og generaliserende aand og tillige i nogen af sine
nyeste slutninger staar i strid, ikke mod religionen, men mod kirkernes
trosbekjendelser, der hver for sig fremsætter en ugrundet fordring paa
ufeilbar autoritet. Lægfolket blir ifølge sine vilkaar nødvendigvis,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
