Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - George Higinbotham: Videnskab og religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
443
første skridt til praktisk kirkereform kan tages, er det nødvendigt, at
en aand, som peger mod og fordrer reform, vækkes hos lægfolket, og
jeg maa tilstaa, at jeg ikke for nærværende merker nogetsomhelt tegn
til en saadan aand i nogen af kirkerne.
Jeg ser, at jeg allerede har overskredet den tid, som en
foredragsholder er berettiget til at forlange selv af det taalmodigste og liberaleste
auditorium. Og dog vil jeg be om deres tilladelse til endnu at tilføie
et ord.
Jeg vilde spørge dere, mine brødre lægmænd: er dere ganske tilfredse
med den tingenes tilstand, som nu eksisterer i deres egen og de andre
kristne kirker? Tror dere, at vi, det almindelige lægfolk, kan betragte
vor adfærd og stilling ligeoverfor kirkerne med ublandet tilfredsstillelse?
Vi kritiserer geistligheden med ubunden frihed som oftest efter min
mening med grusom uretfærdighed, og ofte i fuldstændig forglemmelse
af, at vor kritik virker tilbage paa os selv — for deres paastaaede
bornerte og illiberale anskuelser og for ufornuftig, upraktisk og
virkningsløs undervisning. Men skulde vi ikke huske paa, at geistlighedens
anskuelser og undervisning er den direkte og nødvendige følge af de
kirkesystemer, som vi lægfolk har hjulpet til at danne, og som vi
vedblir at opretholde og ivrig at vogte mod al forandring, endog efterat
vi har ophørt at tro helt paa dem.
Vi mener, at vi selv er fri, og i en vis forstand er vi det ogsaa.
Vi er ikke bundne, vi har ikke underskrevet nogen trosbekjendelse;
det staar enhver af os frit at forlade den kirke, hvori han er født, og
at gaa ind i hvilkensomhelst anden kirke eller slet ikke at gaa ind i
nogen. Men vilde vi ikke storlig ta feil, hvis vi indbilder os, at vi er
fri for indflydelse fra trosbekjendelser, som vi viser den opmerksomhed
i det ydre at fastholde, men som ikke har nogen magt over vore
tanker og vor overbevisning? Der er ikke en af os, som ikke
tilsyneladende gir sit bifald til meget, som han i virkeligheden ikke tror
og ikke kan tro. Ei- det tænkeligt, at et saadant bifald uden tro
vedblivende vil være uden virkning paa den naturlige energi i en mands
intelligens, ja paa hæderligheden og oprigtigheden i en mands karakter?
Disse den religiøse tænknings brændende spørsmaal i forbindelse
med de almindelige tankeretninger, som de medfører, og de personlige
anvendelser, som de opfordrer til, kommer os nærmere og nærmere for
hver dag, som gaar, og det er blot naturligt, at de fylder et stedse
voksende antal af os med uro, med en ubestemt og uhyggelig frygt.
Vi kan være overbeviste om, at verdens tilstand, saaledes som den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
