Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nihilisme og socialisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
452
sammentræden: a. Fuldkommen pressefrihed. b. Fuldkommen
talefrihed. c. Fuldkommen forsamlingsfrihed, d. Fuldkommen frihed for
valgadresser. Dette er de midler, der ene og alene kan bringe
Rusland ind paa den fredelige og suksessive udviklings vei. Vi erklærer
høi tidelig overfor landet og overfor hele verden, at vort parti
betingelsesløst vil underkaste sig den nationalforsamling, der møder paa basis
af ovennævnte betingelser, og at vi ikke vil stille os i opposition til
den regjering, som nationalforsamlingen maatte bifalde."
„Dette var," siger Stepniak, „de forslag, som dengang gjordes
regjeringen af det revolutionære parti, og de er adskillige gange blevet
gjentaget. Regjeringen svarede med nye eksekutioner, med atter at
eksilere tusinder til Sibirien, med nye strengheder mod pressen og mod
enhver ytring af frisind. Den upartiske læser vil derfor kunne afgjøre,
hvem der er retfærdighedens, umådeholdets og ordenens tilhængere og
hvem de sande forstyrrere af den offentlige ro." Med dette som
rettesnor vil den alvorlige og sindige tænker sikkert indse, at nihilismen i
Rusland kun er, i en skjærpet fonn, hvad der har tildraget sig i hele
Europa. Han vil snart se mange mørke og dystre ting i et nyt lys.
Han vil maaske blive istand til at bringe lys over vore egne ugreier
og løse problemer, der ligger hjemlandet nærmere.
Endog de frygtede og forbandede irske fenier var ikke igrunden
saadanne djevle, som vi saa gjerne vil have dem til; og chartisterne
for firti aar siden var kun reformatorer forud for sin tid. I sit hjerte
længtede alle disse sociale og politiske radikalere efter folkets vel.
Tag en karakter som Ernest Jones, der fængsledes i vor tid som en
oprører og som, hvis han havde levet lidt tidligere, vilde være blevet
hængt. Ernest Jones, hvis frakke jeg saa bogstaveligen blive flænget
af hans ryg paa et reformmøde i Birmingham raadhus, og som blev
sparket nedover platformens trapper af den tids liberale, medens John
Bright sad der uberørt og saa paa, var en af sin tids fineste aander.
Han var en sand folkelærer, i alt saa ren og blid og god, en
akademisk dannet mand og en sand gentleman —. en mand af fine og
høviske sæder og med en fint udviklet smag, og næsten, om ikke ganske,
en første rangs digter. Men størsteparten af hans landsmænd
betragtede og behandlede ham som en raaas, en rodhugger og en pøbel.
(Forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
