Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Krag: Tre digte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
461
Zerlina, min terne, din hud er saa blød
din mund er saa frisk;
men — hvi bæver din mund, Zerlina?
„Ak herre, det lider mod høstens tid.
og Persiens roser, de falder.
Og duggen græder paa nellikens mund
og løvet visner, o herre!
Zerlina, min terne, hav tak for din dans
og dit ord. Lad mig ene —––
Det visner. — Det visner.
Det visner, det visner —
verden, den visner, og roser og kvinder,
mit legem og alle de skælvende nerver
visner!
Og tiden — den sniger sig langsomt forbi mig.
og timerne vandrer at grave min grav.
Jeg tør ikke tænke, jeg tør ikke leve.
Tør ikke dø. —
Men i denne dødens, den natdybe stilhed
risler som endeløs heilosang:
Det visner, det visner,
det visn — ––—
Musik, musik, janisoharmusik!
den store kinesiske tromme!
Heia, min hing-st —
Heia, min hingst paa den grønne eng,
heia, min guldtop!
Med fløiel jeg sadler dig ryggen saa rundr
og guldbidsel lægger jeg ind i din mund
med silketømmer og sølverdusk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
