Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Krag: Tre digte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
462
og skinnende fjær paa din nakke.
Saa bær det afsted, saa det ryger med støv,
suser i luften og synger i løv,
og blomsterne springer i dale.
Heia, min hingst med den A-ilde man,
heia, min ganger!
Min Gruldfakse styrted. Saa, heia og hop!
Jeg haster, maa frem, — over klint, over klop —
om sneen skal fyge forbi din man
og stormen skal staa mod din bringe.
Den skinnende sne og den ravnsorte hest,
bringen, som bryder den brusende blæst,
hei, slig var det deiligt at fare!
Heia, min skinnende, stolte hest,
heia, Snehvide!
Se slottet det sorte paa klippen saa rød!
Afsted saa det gnistrer! Til liv eller død! —
Hvis ei til bryllup og søde kys,
saa død i bølgen den sorte.
Jeg stanser og svinger min fløielsbaret:
Her bor prinsessen i svanedun klædt,
med valmueblomster i haaret.
Heia. min liest ved det brede hav,
heia Snehvide!
Med fiøiel jeg sadler dig ryggen saa rund,
og guldbidsel lægger jeg ind i din mund
Med silketømmer og sølverdusk
og skinnende fjær* paa din nakke.
Saa bærer det ud i det natsorte liav.
Hør blot, Snehvide, den klang ved vor grav
fra klokken, som ringer til bryllup!
Og jeg sad sent udpaa kvelden —
Og jeg sad sent udpaa kvelden
og eiede ikke en tanke.
Men langt derude i havet
stod der en blaasort banke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
