Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Vogt: En gaade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
468
heden, er et almindeligt, daglig forekommende fænomen. En søger i
en menneskesværm en bekjendt. Han søger kun denne, vil kun se
denne. Pludselig staar han stille, tager til hatten for at hilse paa
nogen, som allerede forlængst er forsvundet om hjørnet. Han har set
denne bekjendt, men ikke set ham med bevidsthed; efter nogle
minutters forløb dukker det ubevidst optagne billede frem tilligemed
erindringen.
Netop saaledes er det gaaet til med Hr. Hamsun. Han søger efter
fornærmelser i en dynge aviser, undersøger og læser hver linje, optager
dem ubevidst i sin hukommelse og om nogle uger stiger denne
erindring frem af dybet og forarbeides til et drømmebillede.
Som sagt, dette er dagligdagse foreteelser. Vore sandser modtager
stadig en mængde ubevidste, uklare indtryk, desto mere ubevidste jo
mere vor opmerksomhed er rettet paa en bestemt gjenstand. Nøiagtig
ser vort øie kun et meget lidet rum; men de noget udviskede billeder
som rundt om dette gjenspeiler sig paa nethindens periferi, gaar ikke
derfor tabt for vor hukommelse, og fremkaldes ved leilighed atter.
Saaledes med alle de øvrige sanser, hvis indtryk jo ligesom øinenes
kan blive ubevidste, men derfor ikke gaar tabt, men kun dækkes over
af andre for kortere eller længere tid.
Historien om haren har til overskrift titelen paa det blad,
hvorefter den er gjengivet. Engang optagen med denne baroke
beskjæfti-tigelse, har hjernen fortsat den og lavet sammen den anden skrøne,
hanehistorien, muligens som en fuldstændig fri variation. Fri i den
forstand, at erindringsmaterialerne var forhaanden, men saa, at dens
affattelse er vilkaarlig som jo altid i drømme. Maaske, ja
sandsynligvis, vil Hamsun engang finde modellen til denne historie — men
matroser, skibe, vogne, heste, grydelaag, og hvad der altsammen endvidere
findes i denne Olla potrida, det er opdynget i Hamsuns hjerne, som i
enhver andens, og foranledningen til at rode sammen disse materialier
kan vel udsigten fra altanen over søen have givet; thi historien
begynder med matroser og skibe. Den „Abwirschung", som hjernen havde
fcaget fat paa med harehistorien, som jo støtter sig umiddelbart paa
hukommelsen, har den kun fortsat, saaledes som dette ogsaa sker i
vaagen tilstand. Hr. Hamsun vil som forfatter sikkerlig mindes
lignende træk fra sin literære virksomhed.
Hvad blir altsaa tilbage’? En eneste, endnu hemmelighedsfuld
proces, men som hver dag og hver time foregaar hos alle uden undtagelse,
nemlig overførelsen af sandseindtryk og dertil knyttede erindringer til
bevidstheden. Vi maa have det vel for øie,- at et indtryk uden
erindring intet indtryk er, en smerte uden erindring ingen smerte, ligesom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
