Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nihilisme og socialisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
473
En ting lærer ialfald disse mystiske reformatorer os, det nemlig,
der er det bedste af det hele: selvopofrelse blottet for beregning.
Thi fordøm dem eller frygt dem, sikkert er det, at ingen selviske
tanker skjæmmer deres hensigts renhed. Det er for et ideals skyld,
de giver afkald paa alt, hvad mennesker skatter liøiest; det er for et
ideals skyld, de bliver reformelskere, martyrer, forbrydere eller
kri-stuser; det er for idealet, de endog vil „vove at dø".
Men alligevel vil nogle sige: Alt indrømmet, hvad nytter det saa
at stræbe efter det umulige, hvor skjønt det end er? Mit svar er:
Jeg har endnu aldrig opdaget, hvori dette „umulige" bestaar: heller
ikke vil jeg stanse eller, sige, hvilken af de skjønne drømme vil gaa
i opfyldelse og hvilken ikke. Men jeg tror paa synet af skjønne
ting — af malerier af steder, jeg aldrig haaber at faa se, høie bjerge
jeg aldrig haaber at bestige — eller endog paa, hvad digterne kan se
i drømme. Jeg bryder^ mig ikke om folk, der kalder disse idealer
fantastiske, thi verdenshistorien er historien om udieede drømmes
opfyldelse. „Den, der drømmer en drøm, lad liam fortælle en drøm,"
sagde den gamle hebraiske profet; thi drømmerne har været verdens
skabere, opholdere, førere og frelsere.
Og dog kjender vi den sørgeligt lange vei, vi endnu liar for os.
Mængden vil skubbe sagen tilside som ubehagelig eller farlig og vil i
bedste fald sige: „Det kommer ikke mig ved." Dette er vor tids mest
liøilydte raab; men selv den praktiske mand kunde gjøre noget værre
end det at huske paa, at der var en morder, som sagde: „Er jeg min
broders vogter?" Dette: det kommer ikke mig ved — vil undertiden
blot sige: det kan ikke afhjælpes; det er naturligt, at de svageste maa
ligge under. Maaske, men dersom det er naturligt for én at tabe
fæstet eller at synke i strømhvirvlen, saa er det ligesaa naturligt foi
en anden eller for ti, hundrede eller tusen at hjælpe ham.
Nei, det er ikke naturen, som er til at dadle. Det er
„Menneskets haardhed mod sin næste,
der bringer tusinder i nød."
Men det vil altsammen blive godt — omend man maa vente længe,
i mange tunge aar. Aben og tigeren vil efterhaanden forsvinde fra
menneskeracen, og vi vil blive kvit den sidste rest af forgangne tiders
klammeri. De mest skikkedes overleven vil ikke alene sige det samme
som de fasteste knoklers eller det haardeste hoveds overleven, men
ogsaa den fineste aands og det ømmeste hjertes overleven. Og alt,
hvad der er blevet gjort og lidt for racen vil tilsidst faa sin belønning
i en lykkelig menneskehed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
