Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oscar Julius Tschudi: Home-rule-bevægelsen i Irland i dens nyeste fase - Gustave Le Bon: Lidt kvindepsykologi og følgerne af vor tids kvindeopdragelse - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
paa deres holdning. Saa lik de et vink fra Gladstone, og de tog
i sig igjen, hvad de havde sagt, og de gik ivei med at banlvse
Parnell med den samme voldsomhed i udtrykkene, som de kort
forud havde brugt i at forherlige ham.
Hertil kommer desuden, at der ikke er en af dem, der endog
blot tilnærmelsesvis vil kunne erstatte Parnell som leder.
Parnell ud af partiet, og al sandsynlighed taler for, at det vil ophøre
at være den reelle magt i det engelske parlamentariske liv, som
det ved ham er vokset op til at blive. Parnells personlighed har
været hovedhjørnestenen ikke blot i forholdet mellem de irske
storthingsmænd indbyrdes, men ogsaa i forholdet mellem dem og
Gladstone. Tag hovedhjørnestenen væk, — og hele bygningen
falder sammen.
Oscar Julius Tscliudi.
Lidt kvindepsykologi
og følgerne af vor tids kvindeopdrageise.1)
Uagtet denne artikkel er skrevet nærmest med franske forhold for øie,
passer den dog i det væsentlige ogsaa paa forholdene her hjemme. Naar
redaktionen optager den lier, vil den derved ikke have fastslaaet, at forfatterens
standpunkt er redaktionens, men kun at de her fremsatte meninger er vel værd
at tænke over ogsaa hos os.
I.
Det er ikke blot dyrearterne, men ogsaa de menneskelige idéer,
som har en lang udvikling. De ei’ meget langsomme om at danne
sig, men de er endnu langsommere om at forsvinde. Meninger, som
i lange tider har gjældt for bevislige feiltagelser for de mere
fremskredne, staar igjen som udisputerlige sandheder for massen og
fortsætter sit arbeide i folkedybet. Er det vanskeligt at bane vei for en
ny tanke, saa er det ikke mindre vanskeligt at tilintetgjøre en gammel.
Menneskeheden har altid krampagtig klamret sig til døde tanker og
cløde guder.
Det er knapt halvandet aarhundrede, siden endel digtere og
filosofer, som var saare uvidende om menneskets tidligste historie og om
variationerne i dets aandelige konstitution hos de forskjellige folkeslag,
kastede ud i verden den tanke, at menneskene var hinanden lige,
individer som racer.
Langsomt indplantet i folk slog denne tanke tilslut dybe rødder
og bar snart sine frugter. Den har omdannet grundvolden for den
gamle samfundsorden, har frembragt den forfærdeligste revolution og
’) Revue scientifique.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
