Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Mennesket" (thi man kan godt nøie sig med at læse den
•omarbeidede udgave) er den portal, den eneste portal, hvorigjen
nem forstaaelsen til Henrik Wergeland gaar. Og indgangen er ikke
saa ufremkommelig, som man ialmindelighed tænker sig ; hovedmo
tivet i digtningen er klar som- krystal, og omend enkelthederne af
og til kvæles under billeddyngerne, saa tindrer der dog i hvert
øieblik nye skjønheder frem. Under enhver omstændighed har
mageligheden ingen undskyldning længere: med intetsteds svigtende
forstaaelse gjennemgaar Skavlan digtet fra afsats til afsats, og viser
os dernæst den brede grundvold, hvorpaa dette i en fart opbyg
gede kjæmpeverk hviler. Det har været og er tildels endnu en
almindelig opfatning af Wergeland, at hans tankeliv bundede i en
svunden tidsalder, i det attende aarhundredes ideer. Det er imid
lertid i og for sig utænkeligt, og vilde, som Skavlan bemerker,
være ganske enestaaende i verdenslitteraturens historie, at et ungt.
frodigt geni, som Wergeland, skulde hente sin spirekraft fra et
tidsindhold, som var forgangent, fra noget dødt. Det er na
turligvis heller ikke tilfældet, og Skavlan påaviser med grundig
lærdom, hvorledes denne opfatning beror paa en overfladisk histo
risk betragtning, der har ladet sig skuffe af lighederne mellem to
historiske perioder perioden omkring 1789 og den omkring
1830.
Stikordene fra 1789 kommer for en stor del atter frem igjen
i 1830, frihed, lighed, broderskab, menneskerettigheder, verdens
borger o. s. v. ; men ordene har ikke længere den samme betydning,
den mellemliggende periode, med dens erobringer paa aandens,
især filosofiens og historiens omraader, har selvfølgelig ikke været
sporløs; men har mangfoldiggjort verdensbetragtningen, gydt ny
varme i de gamle, abstrakte gloser, ny vin paa de gamle flasker.
Dette har Skavlan med stor grundighed og med sine omfattende
kundskaber i verdenslitteraturen paavist. og især har han draget
nyt stof frem ved at vise, at vi heller ikke her i Norge var uden
repræsentanter for de nye aandsretninger, hvoraf julirevolutionen
var det historisk politiske udslag. Hans behandling af Treschow
og den forbindelse, han finder mellem denne tænker og hoved
ideerne i „Mennesket", viser os Wergeland fra ganske nye syns
punkter, og fastslaar med eksakt videnskabelighed den kjendsgjer
ning, at vor største digter paa alle punkter var en helt igjennem
moderne aand og ikke stod i noget andet forhold til det attende
:aarhundrede end det, som netop var eiendommeligt for . samtidens
mest fremskredne verdensbetragtning -i Europa.
172
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
