Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- H. Tambs Lyche: Walt Whitman
- I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
* *
:•:
* *
*
*
* *
Det almindelige menneske vilde han synge med alt, det indehol
der, uden omsvøb, helt og fuldt; stille det frem i nøgen manddom
eller kvindelighed uden figenblade. Der er intet at skamme sig over
i naturen, mente han, alt hvad helt naturligt er, er ret og godt og
skjønt.
Han vilde skildre et enkelt, vanligt menneskeliv fuldstændigt
og nøiagtigt, synge alle dets glæder, hele dets liv, og vise hvorledes
det alt er digt og poesi, saalænge naturen faar raade. Men hvad
andet liv end sit eget kjendte han vel godt nok til at kunne skildre slig?
Sig selv derfor maatte han synge, skildre sig selv med hele sit
indre og ydre liv fuldstændigt, høit og lavt, godt og ondt i sig; male
sig selv bare som en af de store masser, en demokrat af natur, op
rindelse og slægtskab saavelsom af overbevisning.
Sig selv vilde han synge. Først derved kunde den demo
kratiske tanke i bogen faa fuldt og reelt udtryk. Han vilde synge
demokratiet ud fra sin egen personlighed ; reise sig som en af mas
serne og kvæde deres liv, deres krav ud af egen følelse og erfaring.
Sig selv vilde han synge. Synge menneskets fryd over sin
egen tilværelse, dets tilfredshed med sig selv og stolthed over sig selv.
„Vi har havt nok af ydmyghed og beskedenhed, nok af bøiede hove
der og snigeri; jeg vil være den personlige kryheds, de løftede
panders skjald."
Hans livsværks plan blev da, i korthed, at give en sand og fuld
stændig skildring af sig selv og sit hele liv, og ud derfra af dagens
liv, af Amerikas liv og natur ; det hele for at forherlige det almen
menneskelige og naturlige. Og bagom alt skulde banke som blodet i
svulmende aarer den demokratiske tanke: ingen prest mere, hver sjæl
paa jorden udrustet og sikret i sin ret, som eksisterte alt for den
alene; hvert menneske al verdens centrum.
Og hvad formen angik, saa skulde ogsaa hans digtning blive
noget helt nyt. Digterne i almindelighed skrev, mente han, om ting;
han vilde skrive tingene selv ind i sine sange. D e forsøgte gjengivé
345
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:34:14 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1893/0355.html
