Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Tambs Lyche: Walt Whitman - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Whitmans digte er som nævnt rækker af billeder og indtryk. Og
hvert enkelt af disse billeder, hver linie for sig er ofte et lidet poetisk
kunstverk, som en bliver siddende og drømme over, lyttende til den
sang og musik, som strømmer ud ifra det. Og just saa var det
Whitman vilde have det.
Der findes ofte enkelte linjer, der retfærdiggjør hele digte, selv
om resten er bare daarlig prosa. Mange af hans kvad har samme
virkning paa en som en spadsertur. En føler den friske, sollyse luft;
træerne svaier i vinden, fuglene synger; en hører stemmer om sig
uden at høre ord, ser økser og hamre løftes og falde i det fjerne,
mens lyden rækker en nogle sekunder senere ; der er folk ude i
marken, heste og kvæg ; en kjender lugten af blomster, skov og
fugtig jord og ser det friske græs ved veikanten. Billede efter billede
oprulles for os, ikke ved fine, selvstændige skildringer, men ved vink,
der sætter ens egen fantasi tilværks. Han besidder den evne at stille
tingene selv frem for os i faa ord; bare aabner vore egne øine og
peger paa den ; trætter os ikke med at skildre, hvad vi ser lige saa
godt som han.
Der er intet andet i mange af disse digte, ingen revolutionerende
tanker, bare disse stemningsfulde billeder, friluftsindtrykket. Men de
efterlader os i en oplivet stemning; vi føler som havde Whitman tager
os under armen og trukket os med paa en spadsertur, som havde hans
overstrømmende livsglæde smittet os, og hans poetiske følelse og indsigt
blevne vore. Der er kommet sang i luften for os med; noget friskt,
ildnende ind i vort blod. Det synger inde i os, og vi maa til at
plystre eller nynne for at give det udtryk.
De er panoramiske digte. Der er sjelden nogen handling,
psykologi eller karaktertegning i dem. Han éier ikke spor af dramatisk
sans eller evne, og vidste det selv meget godt.
Men han tager os afsted i dem en tur ud over landet, eller op
og ned Broadway; ud paa New Yorks færgebaade, og viser os alt
der er at se der; tager os saa videre paa vandring gjennem den
hele union og lader alle staterne passere revue for os, hver skildret,
slig som den staar for ham i mindet eller fantasien i store træk, i et
par ord: Indianas dybgrønne sletter med de velstaaende bonde
gaarde, Kansas’ gule prærier, Massachusetts’ skovklædte bakker,
Kaliforniens fjeld og dale, Floridas hvide sandsletter og appelsin
lunde, osv.
Man har drevet betydelig spøg med disse opregninger af navne,
og trygt tør man vel og le ad mange af dem. Men det maa og er
kjendes, at ofte er de vedføiede adjektiver yderst betegnende og
382
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
