Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arne Garborg: En tak til herr Collin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
— Den, som i en syg tid vil skabe en „sund" kunst, maa først
gjøre tiden sund o: vække dens tro og dens mod, dens vilje og
dens daadskraft.
Men det formaar han kun, hvis han sidder inde med tidens
forløsende ord, d. e. den samlende, begeistrende fremtidstanke.
Da Collin begyndte, blev jeg nærmest glad, og en smule’
spændt —: kanske havde vi der den mand, som skulde heise
frem-tidsfanen. Jeg troede ikke, nogen kunde se saa ustyrtelig modig
ud, naar han ikke vidste med sig selv, at han mindst kom med et
nyt evangelium.
Det gjorde dog Collin ikke; og egentlig var det ogsaa
formeget forlangt. Collin havde ikke andet at fare med end det, somi
var det nye evangelium for 20 aar siden, nemlig udviklingslæren..
Og netop den er det, ungdommen nu synes har slaaet feil.
Det er kanske en af de første aarsager til verdens mismod, at
udviklingslæren ikke helt klarede kritiken.
Ikke saa at forstaa, at den er opgivet. Men glæden er gaaet"
af den; man ser den med andre øine. Udviklingen er ikke
bare-fremskridt længer; vi gaar frem i visse retninger, men hvad der
vindes paa en kant, blir opveiet, tror man, ja maaske mere end
opveiet, ved tab paa andre hold. Vi gaar f. eks. fremad i
intelligens. Men samtidig med, at refleksionen styrkes, svækkes vor
umiddelbarhed, vor evne til at leve og nyde livet, vor følelses
varme og styrke, viljens sluttethed og kraft. Derved blir klarligvis,
den vundne fordel værdiløs. Nogle beviser endog, at udviklingen
ligefrem er voksende ulykke. Hvad der udvikler sig er vor forstand
og vore nerver, d. v. s. vor evne til at fatte og vor evne til at
lide tilværelsens gru og kval. Men viljen svækkes og opløses.
Paa den vis blir der jo ingen opmuntring i
udviklingslæren-Skulde den atter kunne vække ungdommens mod, maatte de
kritiske indvendinger imødegaaes og ialfald afsvækkes. Men
ikke-engang det har Collin forsøgt. Han tror, det skal greie sig med’
de gamle slagord og poetiske taleligurer om fremskridtets læs, der
skal opover endel bakker m. v.
— Til trods for alt, hvad jeg saaledes kan have at sige paa
Collins artikler, vil jeg dog konkludere med en tak til ham. Jeg,
tror, at han alligevel har gjort nytte.
Her til lands trænger vi foreløbig intet nyt evangelium, da vii
ingen egentlig dekadence har.
Vi har en del modløshed, navnlig at politisk art; men den
forklares af skuffelsen i 80-aarene samt af det stedse fortsatte uni-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
