Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Strømninger inden det tyske socialdemokrati. VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
448
kelige, sterke, personlige herskermagt, hvor fyrsten ikke blot regjerer,
men virkelig styrer, — dette monarki mener han at kunne forene
med tidens nye behov, tanker og krav, ja han mener netop
herigjen-nem først at kunne give tiden det rette indhold og den rette form.
Wilhelm II har udentvivl drømt om det „sociale kongedømme",
saaledes som Disraeli havde drømt om det, og slig som det af og til
ogsaa havde foresvævet Lassalle. Han mindede engang om den
kjendsgjerning, at hans forfædre havde beskyttet borgerne mod adelen, at
de havde betvunget adelens rovgjerrighed og magttørst og derved
havde støttet borgerne. De brandenburgiske markgrever udryddede
ikke adelen, men tæmmede den og indlemmede den i sit statssystem.
Den skulde ikke længere underkue folket efter eget behag og
uafhængig af fyrsten, men som fyrstens officerer kommandere efter visse
regler. Paa en lignende maade forestiller Wilhelm sig forholdet mellem
kapital og arbeide. Fremfor alt er det hans militære aand imod, at
kapitalen sladde have nogen magt udenfor og over staten; den skal
tvertimod udøve sin magt med statens sanktion, i dens navn og efter
dens forskrifter. Arbeiderne skal ikke kunne undertrykkes eller
udsuges efter kapitalisternes rene godtykke. De skal blive ordentlig,
men ikke flot, nærede, klædte, logerede og nu og da faa sig en
anstændig fornøielse. En vis ret til at kunne beklage sig over sine
foresattes vilkaarlighed skal heller ikke mangle dem. Men saa skal de
ogsaa aldeles ubetinget adlyde den øverstkommanderende og have
tillid til ham, hvem deres skjæbne er anbetroet.
Dette socialideal var selvfølgelig ikke socialdemokraternes, som
vistnok ogsaa fordrer en indgriben af staten for at bane veien for
bedre sociale forholde, men som tillige gaar ud fra den grundsætning,
at samfundets omdannelse kim kan ske ved folket selv. Men den
heftigste modstand kom fra kapitalismen, som aldeles ikke vilde vide
noget af keiserens statssocialisme.
Keiserens socialistiske sværmerier synes forøvrigt at have været
en af disse hurtig overvundne børnesygdomme, som kronprinser og
unge fyrster det første regjeringsaar saa ofte har gjennemgaaet. Thi
hvad er der blevet af alle de skjønne løfter af 1890? Dengang
stillede keiseren i udsigt: international arbeiderbeskyttelse, lovlig ordning
af arbeidstid og arbeidsmaacle, oprettelse af arbeiderrepræsentationer,
arbeidernes ligeberettigelse, omdannelse af statens egne bedrifter til
mønsteranstalter o. 1. Man kunde med en vis ret sammenligne det
keiserlige program med de beslutninger, der var fattede ved den
internationale socialistkongres i Paris 1889, og der var mange, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
