Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Leo Tolstoi: Forfølgelserne i Rusland i 1895
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
mer; imidlertid havde vi besluttet at gaa til guvernøren for at høre,
hvad han vilde os.
„Vi var ikke færdige med bønnen, før de skildvagter, vi havde
udstillet, meldte os, at kosakkerne kom. Da trykkede vi os mod
hinanden, og vi ventede. Kosakkerne nærmede sig. Kommandanten i
spidsen. Da han var kommen i nærheden af os, raabte han hurra og
sprængte med hele (sin sutnia ind paa os. Kosakkerne slog os og
red os overende og lod hestene trampe paa os; de mishandlede
grusomt dem, som stod paa siderne; de, som stod i midten troede, de
skulde bli knuste i trængselen.
„Længe slog de løs paa os, endelig stansede de, og
kommandanten sagde: gaa paa! Port! Til guvernøren! Da sagde de gamle
til ham: Kunde du ikke forklare dig paa forhaand? Vi vilde jo gaa
af os selv. Hvorfor har du da slaaet os? — Hvad? Ikke noget
snak nu mere! skreg kommandanten og kastede sig med sine kosakker
atter over os. De slog os atter med sine pisker, og de slog sterkt.
Imidlertid begyndte nogle kosakker at skamme sig over, hvad de
gjorde; to af dem slyngede, da de fik kommando til at piske, piskene
kun ud i luften og undlod demonstrativt at ramme nogen. En
underofficer lagde merke til det, meldte dem til kommandanten, som
nærmede sig og skreg til den ene af dem: Du forraader din keiser! og
han slog ham af al magt i ansigtet, saa blodet randt.
„Endelig holdt det op engang, og forslaaede, ophovnede og
blodige gik vi til guvernøren. Kvinderne fulgte os; men kosakkerne
vilde skille dem fra os og skreg til dem, at man ikke havde brug for
dem; kvinderne svarede, at de vilde ikke skilles fra sine aandelige
brødre. Kommandanten gav ordre til at- anfalde dem med piskeslag ;
de skreg, at de skulde gjerne lade sig skjære istykker, men at de
vilde følge os; og det blev ogsaa til, at de fulgte os, og kosakkerne
maatte lade dem være i frecl.
„Vi mindedes pludselig, at vore vogne var blevne bag os uden
nogen til at bevogte dem, og vi negtede at gaa videre. Da anfaldt
kosakkerne os atter og skreg til kvinderne, at de fik tage sig af
vognene ; men de vægrede sig. Endelig lod de en mand for hver vogn
gaa ud af mængden og styre hestene; og vi begav os paa veien til
Bogdanovka f’or at træffe guvernøren.
„Paa marschen istemte vi en salme; men kommandanten bød os
at tie og befalede sine kosakker at synge gemene sange, som fik os
til at rødme.
„Da vi nærmede os Bogdanovka lod kommandanten os stanse;
han havde seet guvernøren, som kom kjørende fra Gorelovka. Guver-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
