Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jens Thiis: Middelalder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
Skumringen bringer alle de mørke omrids til at svulme mod
himlen, tingene synes større, end de er, mod den sølvlyse luft.
Saa dukker de første stjerner bævrende frem af det violblaa
luftdyb deroppe.
Alt bliver saa stofløst og uvirkeligt. Den skjønhed, der
omgiver én, de stemninger, man bæres ind i, hører ikke længer til
i den verden, man er vant til at leve i. Det er som en verden
fra gamle viser og billeder. Der lægger sig et slør over
bevidstheden. Fantasien faar frit løb, alskens anelser og gjætninger
trænger sig ind paa én og overmander reflektionerne. Selve tankerne
tager en besynderlig uvant retning; man begynder at grunde over
ting, som man før ikke værdigede en tanke. Man længes efter
det, man tidligere har ringeagtet. Ny livsværdier befrugter sind
og sans.
I fuldt mørke vender man hjem gjennem de snevre gyder,
hvor ingen anden lyd bryder stilheden end klangen af ens egne
hæle, naar de klaprer mod de halvt overgroede, ujevne brostene.
Og da er det klart for én, at i denne døde by, hvor man stundom
har indtrykket af, at den kun beboes af et par hundrede gamle
koner, som tilbringer sin dag med kirkegang, der hersker endnu
levende og sterk en aand, som vi forlængst troede uddreven af
det civiliserede Europas stæder — middelalderens aand, og
over enkelte sind har den endnu en forunderlig magt.
Jeg har følt noget lignende i Nürnberg og især i den hellige
Frans’s stad Assisi; men mest dog her i Memlinks Brügge.
* *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
