Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmer Söderberg: Svensk litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
fuld af naturen; men den har tidt vanskelig for at fatte. Den havde
netop, om end med møie, lært sig til at finde smag i Vilsna fåglar;
men blev nu ganske vild paa kareten, da den i Purpur saa forfatteren
vise et ganske andet fysionomi. — Der fandtes imidlertid udmerkede
ting i bogen.
Det er dog først med En gammal historia, at Per Hallstrøm
egentlig har slaaet igjennem.
Den er et helt sørgespil, klædt i idyllens dragt med de lyse og
lette farver, de farver, som vore bedsteforældre holdt af; et sørgespil,
hvis hele artistiske raffinement (som man til en begyndelse mistænker
for at være middel ligesaameget som maal) mod slutningen munder ud
i en nagende følelse af bitterhed mod det liv, som lover saa meget og
holder saa lidet.
Man kunde sige, at det handler om den ulige brydning mellem
de sterke og de svage. Paa den ene side de unge i bogen —
repræsentanter for trediveaarenes ungdom med dens rørende tro paa alt stort
og ski ønt og poetisk — sprøde skikkelser med en vis ængstelig
keitet-hed over væsen og manerer og med alt det skjøre og gebrækkelige i
sin natur, som synes at være uadskilleligt fra det svenske
digtertemperament. De bevæger sig saa underlig stille og flygtende, som
drømmelivets skikkelser. De lader sig uden modstand plyndre for den
smule lykke, som for dem var livet; og de lever og dør i den tro, at
den stratenrøver ske, som plyndrede dem, var i sin gode ret. — Og
paa den anden side farmoderen, denne sterke og kloge gamle kvinde.
Fra det øieblik, hun føres ind i billedet, synes det at ligne et akvarel
1 udkast, hvis figurer staar med blege farver og svage linjer, — alle
undtagen denne gamle dame med det kolde, voltairianske hoved, hvis
profil af kunstneren er udhævet med tusch og pen.
En gammal historia er baade i emne og behandling et dybt
eiendommeligt kunstverk. Mindst af alt gjør den indtryk af, at forfatteren
her har villet søge veien til det store publikum; han har desuagtet
fundet den.
Naar jeg i korthed skulde karakterisere det udbytte, som de sidste
aar har bragt det litterære liv i Sverige, kan jeg ikke gjøre det bedre
end ved at sige, at disse aar har udviklet og styrket vor
selvstændig-hedsfølelse. Specielt ligeoverfor paavirkninger fra vore nabolande staar
vor litteratur idag med en ganske anderledes rak rygrad, end den
gjorde for ti aar siden. Paa den anden side bevæger der sig i denne
litteratur næsten alle tidens aandelige strømdrag, nationalt nuancerede.
Den faar derigjennem et præg af rigdom, men ogsaa af splittelse, af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
