Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. ph. H. C. Hansen: Theodor Madsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
271
dige sammenhæng mellem disse ting. Paa en vis maade ser han
sammenhængen: han føler umiddelbart, at i det øieblik det seksuelle begjær
tilfredsstilles, forsvinder angsten; men han ved ogsaa, at angsten kom
mer igjen, med sikkerhed kommer den igjen. Men man ser ikke
den tanke komme frem hos ham, at hvis han kunde overvinde det
seksuelle begjær, saa vilde angsten maaske ogsaa med det samme være
overvundet. Granske vist kan man ikke umiddelbart forstaa, at
der er nogen forbindelse mellem Orlows lidenskab for den eller den
pige og hans fantastiske angst for, at man skal mistænke ham for et
mord, som han slet ikke har gjort sig skyldig i. Men de
psycholo-giske kræfter og love ligger jo ikke aabne i overfladen; de virker i
skjulte dybder og frembringer i overfladen inderlig sammenhængende
foreteelser, som dog ingen sammenhæng har i overfladen.
Det saa at si Schopenhauerske princip, der i det hele taget
behersker denne roman, gjør sig ogsaa gjældende med hensyn til
Orlow: Hvad der gjør Orlow ulykkelig, er hans ædlere og finere
aandelige egenskaber. Den klare intelligens og den allestedsnærværende
medfølelse ødelægger den barnlige glæde og styrter mennesket i en
afgrund af sorg. Hele verden er fra først til sidst, i bund og grund,
intet andet end elendighed og fortvilelse; men først hos den høieste
intelligens kommer al elendigheden og fortvilelsen til bevidsthed. Hele
naturen og hele menneskeheden er nedsænket i en dump, gnavende
lidelse; men først hos det høiest oplyste menneske springer den fulde
forstaaelse af denne lidelse frem, og samtidig potenseres lidelsen, saa
den tilslut blir utaalelig.
Dette Schopenhauerske standpunkt er, som man ser, ikke noget
tilfældigt hjernespind hos den eller den forskruede person; men det
er et nødvendigt standpunkt i aandens udvikling; det er derfor
anerkjendt i alle religioner og i ethvert dybere filosofisk system. I
virkeligheden kan man vel ogsaa paa en vis maade si, at enhver^
religion er intet andet end et middel til at slippe ud af pessimismen;
var det ikke saa, at pessimismen var et almengyldigt standpunkt, der
har sin dybe sandhed, saa vilde der ikke være brug for nogen religion.
Religionen er det positive resultat, der fremgaar af pessimismens
altfortærende negation.
Til nogen ophævelse af lidelsen ad religionens vei kan imidlertid
Orlow ikke naa frem; ti han mangler troens gave.
Orlow er først og fremst en forhærdet sensualist; kun det der
kan gribes med sanserne, anser han for virkelighed; hvad han skal
tro paa, maa han saa at si holde i sine hænder. Nu er det
imidlertid saa underligt med det sanselige: alle ting kan paa en vis maade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
