Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Joh. L. Alver: Er der en Gud? - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
319
at min tanke er en molekylær bevægelse betragtet subjektivt. Jeg
vilde gjerne vide, hvorledes denne molekylære bevægelse eller
hvadsomhelst andet kan bli betragtet subjektivt, eller hvorledes
subjektet overhodet kan betragte objektet.
Tanke er molekylær bevægelse betragtet subjektivt! Men jeg
spør: „Hvad er det, som betragter den subjektivt?"
For at forklare dette saakaldte subjektive har jeg intet andet at
falde tilbage paa end „molekylær bevægelse."
Det, som betragter molekylær bevægelse subjektivt, er altsaa i
virkeligheden molekylær bevægelse. Men dette er molekylært sludder.
Men maaske kan vi gjøre tanke til en egenskab ved stof?
Du kan gjøre alting til en egenskab ved stof, forudsat at du kan
iagtta det i stoffet, det vil sie, alle dets bevægelser. Men det, som
du ikke kan iagtta, den evne, der foraarsager bevægelserne, det kan
du ikke gjøre til en egenskab ved stoffet.
Du kan ikke engang tinde den kraft, der bevæger stof i stof.
Endnu mindre kan du finde det, der styrer den kraft, der
bevæger stof.
Hverken evne eller vilje — det vil sie det subjektives elementer
— kan faaes ud af molekylær bevægelse. Denne paastand, at aand
er stof betragtet subjektivt, er og blir ubevist, en rent dogmatisk
paastand, og „den intellektuelle vanskelighed," for at bruge Lewis’ egne
ord, forekommer os fremdeles at „være til gunst for den
spiritualistiske hypotese."
Ligesom Gud er i universet den evne, der styrer kraft og stof,
uden selv at være hverken kraft eller stof, saaledes er sjælen eller
det, som er selvbevidst og vedvarende i mennesket, den evne, der
styrer kraft og stof i mennesket, men er selv hverken kraft eller stof.
Guddommelig vilje og menneskelig vilje er saaledes homogene.
Dette er grunden til, at menneskets sjæl er religiøs. Den gjør
sit slægtskab med den universelle vilje gjældende. Den er i fred med
sig selv, naar den er i harmoni med denne vilje. Dens lykke er at
opdage og gjøre denne vilje; dens ulykke at kværke den.
Ved at anta som en aandelig grundsætning væsensenhed mellem
den kausalevne inden i os og den kausalevne udenfor os, der er istand
til at styre kraft, løftes vi med det samme ind i en verden af evige
forhold. Gudsbevidstheden inden i os er ikke længere individets drøm
eller indbildning, men noget, der er immanent i menneskeslægtens
udvikling, ikke længere enkelt mands fantasi eller spekulation, men
slægtens bevidsthed.
Den sedvanlige videnskabelige forklaring af religionen er meget
bra som en forklaring af en proces. Men naar det gjælder de sidste
spørsmaal hvorfra og hvorhen, vil de, der begynder uden en sjæl
og ender uden en Gud, ikke finde nogen fornuftig begrundelse af det
umaadelige sammensatte system af nedarvede følelser og
menneskeslægtens erfaringer om universets hensigtsmæssighed.
For den, som derimod fra først af ser guddommelig aand som
virkende og anerkjender enheden af denne styrende evne i naturen
og i mennesket, er religionens historie det flygtige og ufuldkomne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
