Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maximilian Harden: Kvinderne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
359
til det solbelyste syden, blir staaende fast mellem isblokke, dog i
beskjæftiget lediggang underbolde sig meget behagelig og under sang
af lystige viser fuldstændig glemme, at maskinen for længe siden er
stanset. Om larmen stammer fra udbrud af lystighed eller harme,
kommer neppe i betragtning; den som gjør megen larm omkring sig,
vil altid gjerne indbilde sig, at han bevæger sig fremad, og
indbildningen blir snart til vished, naar larmen udgaar fra en stor sværm og
tvinger naboerne til opmerksomhed. Derfor maa det fladerum, som
begrænser bevægelsen, udvides saa meget som muligt, derfor blir
stem-ningsbeslegtede mennesker fra de fjerneste lande trukket hen til
pladsen, og der foranstaltes internationale parader. Den slags udstillinger
fører ganske vist ikke bevægelsen en fodsbred fremad; men de øger
dens larm; bestræbelserne for at stemme den sammentrommede masse
i én toneart blir vistnok ligesaa frugtesløse som den spleensyge lords
forsøg paa at faa tre hundrede ure til at gaa sammen, — men de tre
hundrede ures tikken og slag lyder dog i de vaagnes øren og vækker
de sovende af den træge søvn. Bevægelsens maal er og blir vistnok
i den samme taage, som før skjulte det for alles blikke, men munden
kan med berettiget stolthed tale om moralske resultater.
Et saadant moralsk resultat har vi i disse dage atter oplevet.
Mægtig drønnede larmen fra den paradeplads, hvor de om sin ret kjæmpende
kvinder holdt sit store hærskue, og mangen mand kløede sig bag øret
og mente, at nu var djævelen faret i kvindens skikkelse og truede os
ulykkelige, hvem dog proletarierne gav nok at bestille, med den
ulyksalige udsigt til et forfærdeligt amazoneslag ovenikjøbet. Nu er larmen
fortonet, — og de opskræmte sovere ryster allerede igjen sine dyner
for at strække sig til ny hvile; ti de merker, at haneskriget har
narret dem, og at det moderne matriarki’s slemme morgen endnu ikke
er begyndt at dæmre. Den internationale kvindehær mangler enhed;
den stramme orden, og en alle forkjæmperinder bindende beslutning
om at kjæmpe i række og geled under en fane, som kan sees af alle
den har ingen fælles fiende og kjender intet fælles maal, og rykker
derfor ikke kjækt frem til angreb, men fryder sig i leirteltene ved
opbyggelige foredrag. Ja selv i den tyske damegarde maa det
prøvende blik savne enighed og fast kommando. Kvinderne erklærer, at
de kjæmper for sine rettigheder, men de betegner aldrig ganske klart
disse rettigheders natur og maa finde sig i haansord, om at deres,
stræben kun gjælder doktorhatten og en større omsorg for „die höheren
Töchter". De har stimlet sammen til den størst mulige hob, hvis
enkelte dele ikke forbindes ved noget indre fællesskab; de glæder sig
over sit antal og søger ved larmende foranstaltninger at vække træge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
