Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Scipio Sighele: Er kjærlighed patologisk?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
479
af kjærlighedens naturlige formaal, slegtens forplantning, til gunst
for andre formaal i en forfinet kulturs tjeneste. Men ogsaa uden
at ta hensyn til disse yderlige konsekvenser, maa vi indrømme,
at kjærligheden for os er noget uendelig meget mere kompliceret
end det enkle, sanselige fænomen. Det aandelige element i
kjærligheden, som ikke eller neppe kjendes af dyret, er vokset op til en
uhyre styrke, og vi vilde med rette betænke os paa at betegne den
blotte kjønsdrift mellem mand og kvinde som kjærlighed. Bitingen
har udviklet’ sig til hovedsag, det undværlige til nødvendighed.
Kjærlighed betyder for os et gemytsbegjær; og under det
blomsterflor. som sjælefornemmelserne broget virker ind i de fysiske
grund-forholdes ramme, skjules disse for os, som den blomstrende roses
kronblade unddrager den pistillen for vort blik.
Ud fra dette standpunkt, som der vel vanskelig kan indvendes
noget imod. faar spørgsmaalet et andet udseende; og det gjælder
nu at udfinde, om kjærlighed i denne psykisk forædlede betydning
af ordet er sundhed eller sygdom. Før vi gir noget svar, maa vi
gi en forklaring. Med syge forstaar jeg her ikke klinikernes og
sygehusenes patienter, idethele ikke bærerne af en egentlig akut
eller kronisk sygdom, men de — og der er mange af dem, —
som mangler hverdagssjælenes grove tilfredshed og intetsigende
ligevegt. de, som er fint nok organiseret til at gribes af
svingningerne i den dem omgivende aandelige atmosfære, og til at føie
tilværelsens graa uvished: neurastenikerne og alle, hvis liv afhænger
mere af hjernefunktion end af hjerte og mave. De er ikke normale
og derfor heller ikke sunde. Sunde er de, som altid har ape tit,
fordøier let og sover godt om natten. Men hvad er ogsaa
kjærlig-lieden for dem? Ikke engang saameget som for hyrden hosGøthe:
„Ein Mädchen konnt’ ilm fassen
Da w ar der Tropf verlassen.
Fort Appetit und Schlaf!
Nun. da sie ilm genommen,
lst Alles wiederkommen,
Durst, Appetit und Schlaf."
Kjærlighed i ordets høieste betydning er altid lidenskabelig;
og allerede i ordet „lidenskab" ser vi det patologiske. -En læge
vilde tale om fiks idé, tvangsforestillinger og tvangsfølelser — og
disse er lægen bekjendte som sikre sygdomsmerker. Det vilde ikke
nytte noget at indvende, at man i kjærlighed er sig sin tvangsfølelse
bevidst. Det indtræffer ved alle saadanne tilfælde, ja ansees af
Falvet endogsaa for et hovedsymptom. De belastede ved næsten
altid, at de er oftere for en mani uden dog at kunne unddrage
S’g den. Der gives tvangsforestillinger, som opstaar uden nogen
forstadier; saaledes opstaar ogsaa kjærligheden pludselig; „at se
hende og elske hende var et", vilde ikke være bleven en saa almindelig
frase, hvis det ikke var tilfældet. Tvangstilstande har legemlige,
ledsagende fænomener: beklemthed, hjertebanken, almindeligt
ildebefindende. Hvorledes beskriver Werther sine kjærlighedskvaler ?
..Kjære Wilhelm,’ jeg er i en tilstand lig den, hvori de ulykkelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
