Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Hvem skal blive professor i nordisk litteratur?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
landsmaalslitteratur. I saa henseende vilde der derfor neppe bli
stor forskjel mellem dansk og norsk. — Sagen er vel den, at
kløften mellem landsmaal og almindeligt bogmaal endnu er saa dybr
at maalmændene neppe vilde kunne faa sine krav tilfredsstillede,
medmindre man fik en særegen professorpost oprettet i „Norsk
landsmaal og dets litteratur", hvad jeg for mit vedkommende vilde
finde rimeligt og ønskeligt.
Men findes da de mænd, som. vi behøver, i Danmark ?
Utvilsomt.
Danmark har paa det litterærkritiske og litterærhistoriske
omraade gamle og udmerkede traditioner, for ikke at tale om det
kjæmpesteg fremad, som Georg Brandes betegner; paa grund
heraf og af andre grunde, som det vilde blive for vidtløftigt at
udrede, indtager dette land i denne henseende et høiere niveau
end de fleste europæiske lande, ja kan neppe sammenlignes med
andre end Frankrige. Det vilde være en let sag at nævne en hel
række forfattere, som beviste dette. Men hvad der for os her er
det vigtigste, er, at der findes den ene, den om hvem man
uvilkaarlig vil sige: han er manden!
Hans navn er Valdemar Vedel1).
Det er unødvendigt at dvæle ved Vedels arbeider; de er
tilstrækkelig kjendte og læste af alle, som er meningsberettigede i
den foreliggende sag. Jeg vil i forbigaaende kun pege paa det
betydelige omraade, den unge danske lærde allerede behersker, og
som man faar en nogenlunde klar forestilling om allerede ved at
nævne de emner, han paa en saa grundig og ypperlig maade har
behandlet i sine tre hovedverker: Den danslee litteraturs
guldalder, Dante og Den svenske romantik. — Saavel gjennem disse
skrifter som gjennem den række af talrige essays og
tidsskriftartikler, han har offentliggjort (for det meste i Tilskueren), lærer vi i
Valdemar Vedel at kjende en forfatter, hvis aands elasticitet er
ligesaa stor som hans analytiske evne, og som ved siden af en
betydelig historisk fantasi besidder det moderne aandspræg, som
vil give hans ord gehør hos de unge. Han besidder med andre
ord netop de egenskaber, som kræves af den litteraturhistoriske
professor. ♦
Jeg mener altsaa, at vi bør gjøre, hvad der staar i vor magt.
for at erhverve Vedel som Bangs efterfølger. Men hvorledes?
En udvei, der kunde synes den retfærdigste, vilde det være at af-
Jeg maa desværre gaa ud fra, at G. Brande» ikke er at faa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
