Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edvard Grieg: Mozart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
sin barndom. Resultatet er i begge tilfælde klarhed. Begge disse
musikere er fra første færd af fuldt færdige mestere i det indviklede
apparat, som udkræves til at skrive en opera, — og som de fleste
komponister først lærer at magte efter langt og anstrengende arbeide,
med haarde kampe og store skuffelser. Lad os sidestille de to
ungdommelige mesterverker Bortførelsen fra Serailet og Tannhäuser.
Der er ingen vaklen i nogen af dem, men fuldstændig sikkerhed i
formaal saavelsom i valg af midler. Paa grundlag af dette tekniske
mesterskab udvikler begge kunstneres individualitet sig med
forbausende hurtiglied. Skridtet fra Tannhäuser til Lohengrin er ligesaa
stort som skridtet fra Bortførelsen til Figaro. —
Lohengrin og Figaro! Det varme lys af fuldt bevidst
personlighed udstraaler fra liver tone i disse to mesterverker. Og naar vi
saa ser videre paa de to komponisters skabende virksomhed, hvor
gribes vi ikke af vemod ved at betragte Mozarts skjæbne! Alle
Wagners hovedverker skulde først skrives —, ja ogsaa Mozarts to
største verker, det er sandt — Don Juan og Tryllefløiten; men efter
dem klippes hans livstraad over, netop som lians manddom begynder.
Mozarts død, før han har passeret de fem og tredive, er maaske det
største tab, den musikalske verden nogensinde har lidt. Af moderne
mestere levede den ene, som med hensyn til form mest ligner Mozart,
— Mendelssohn — kun lidt længere; og det var en lykke for ham,
at han døde da, ti han havde allerede naaet sin udviklings zenith. Hvor
forskjellig med Mozart! Til hans sidste time vedblev hans genius at
udvikle sig. I Tryllefløiten og Hequiem faar vi en anelse om, at
nye, skjulte kilder er i begreb med at springe frem. At Mozart lærte
at kjende og elske Bach saa sent i sit liv maa ansees som en
væsentlig omstændighed i forbindelse med denne kjendsgjerning. Med hvilken
dyb inderlighed han lod denne mand, — om hvem Beethoven sagde:
ikke Bach (bæk), men Ocean burde være hans navn — slaa rod i
sin egen personlighed, ser vi blandt andet i den deilige fugerede koral
i sidste akt af Tryllefløiten. Hos Wagner var det hans polyfone evne,
som sikrede ham hans senere triumfer; og den samme evne vilde have
ført Mozart til nye seire, hvis han havde faaet lov til at leve længere.
For det var denne evne, som trods italiensk indflydelse laa i dybet
af hans germaniskfc sjæl, og som Bach først hjalp ham til at udløse
af sin egen personligheds skjulte dybder.
Det har været sagt, at principløse mennesker paa uhæderlig
maade drog fordel af Mozart i de sidste aar af hans liv og saaledes
paaskyndede hans død. Forfatteren til den mere end tvilsomme libretto
til Tryllefløiten. Schikaneder, bidrog ganske vist til at sikre verden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
