Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans Kaarsberg: Beruselsesmidler og drikkelag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
horn til gjesten. Og gjesten tømmer det tilbunds — efter mandig
skik og brug.
Efterhaanden stiger moroen og vildskaben. Der tales om
stridigheder med fremmede stammer, om stolte minder fra den kaukasiske
krigs tid, om blodhevn, — om gjestebudet forleden, da to fættre,
fyrstesønner, blev uenige. Den ene paastod, at den andens belte ikke
var af ædelmetal. Dette var for stor en haan! Et øieblik efter laa
fornærmeren paa gulvet dødeligt saaret af en ken’schal. Da fik
drabsmanden det underlige indfald at gaa hen og tiltale ham: „Du
stakkel! at du skal dø saa tidligt!" — og han bøiede sig over den døende.
Men — denne samler sine sidste kræfter, faar draget sin ken’schal, —
og med lynets hast har han ridset bugen op paa sin fiende: „Du
skal ikke oftere beklage en fyrste!"
Ud paa kvelden skal tåmada vise, hvad han duer til. Han skal
foranstalte en „Eantasia". — Tjenerne bærer alle drikkekar bort, og
paa tåmadans befaling serveres nu vinen paa de mest barokke maader:
i støvleskafter, pistolløb o. lign. Der skal fremdeles drikkes ud. Og
omsider er rusen almindelig. Til slutning har tåmada endt sit hverv,
der i den almindelige bevidsthed er høist ærende og ansvarsfuldt.
Enhver har faaet, hvad han behøver — og lidt endnu. Tjenerne kommer ind.
De bærer med anstand de gauske berusede mænd ud af hallen, en
efter en, og lægger dem hen, hvor de i ro kan sove rusen ud. Saa
først reiser tåmada sig og skuer stolt over valpladsen, den eneste
ædru i skaren.
Men — næste morgen tidligt er alle mand paa benene igjen,
glade og i god kondition. Den kai’barinske vin giver ingen
„tømmermænd". — „Man vogter sig for den, der bliver ond af at drikke
vin," — det er et gammelt kjendt ord. „En mands sande karakter
stikker hovedet frem, naar han drikker vin," — ogsaa et gammelt
udsagn (fransk). Dette er sandt. De forskjellige nationaliteters
temperament finder ofte et udtryk i vin virkningens eiendommelighed:
tyskeren bliver sentimental, — „koch jauchzend, zum Tode betrübt".
Han synger, paa melodien „Loreley" :
„Ich weiss nicht, was soli es bedeuten,
Dass ich so traurig bin" —
Men det betyder i virkeligheden slet ikke andet end dette,
at han er en german, der har faaet en smule mere vin, end han er
vant til. Paa skandinaver og romaner synes vinen mig —
paafaldende nok — at virke omtrent paa samme maade. Vi bliver oplivet,
ser alt i et lysere skjær, tænker og handler hastigere, føler varmere og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
