Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvig Müller: Kvartalsdrankeren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
195
lyner, og omkring munden er der et fremmed, lidenskabeligt udtryk. Af
•og til kaster han sig paa knærne, for i samme nu at springe høit
op i veiret igjen, imellem snurrer han sig rundt, klasker hænderne
•sammen og skriger høit. Trods min store overraskelse kan jeg ikke
lade være at beundre hans vakre, rytmiske bevægelser og den vilde
intensitet, hvormed han hengiver sig i dansen. Men skrigene bliver stedse
hyppigere og vildere, dansen fortere og fortere, jeg bliver tilsidst næsten
selv revet med. Det er som en hel flok af rasende, dansende
mennesker.
Pludselig hopper han høit op og lader sig falde pladask flad paa
gulvet.
Inden jeg har naaet ham, er han allerede løftet op af de
nær-meststaaende, der under latterbrøl og skrig tumler hen til sofaen med
ham. De andre gjester har trukket sig tilbage, men lystigheden er
endnu ikke kommen rigtig til ro. Af og til springer en frem paa
gulvet for at antyde, hvorledes min ven har danset, man slaar sig
paa laarene og skriger høit af glæde.
Jeg gaar hen til sofaen for at se, om min ven er kommen til
skade. I det samme slaar han øinene op. Da han opdager mig,
springer ban glad op, trækker mig trods min protest hen til et bord
og forlanger wisky. Jeg faar ham imidlertid med møie overtalt til at
drikke kaffe og hører paa hans ustanselige, tildels uforstaaelige tale.
Det dreier sig særlig om hans svirebrødre, han forsøger at fortælle
mig, hvad de heder, og siger om hver især, at det er en rigtig
prægtig fyr. Til min glæde merker jeg, at han begynder at blive træt.
Han støtter endogsaa hovedet i sine hænder og stirrer ret som
det er sløvt ned paa sine støvler.
Med engang reiser han sig, siger undskyldende, at han maa ud
et øieblik, og med et kort: „Kommer straks igjen" farer han ud
døren.
Jeg blev siddende mindst en halv time uden at se noget mere til ham.
Klokken bliver 12, og jeg maa gaa, da kaféen skal stænges. Paa
hjemveien gaar jeg ind i hotellet, hvor han bor, men finder ham heller
ikke der. Den næste dag søger jeg ham med det samme resultat.
Først dagen efter faar jeg høre, at han tidlig om morgenen var
kommen, hjem paa hotellet tilsølet og blodig.
Efter at han havde gjort en smule toilette og betalt sin regning,
var han reist afsted med det sydgaaende tog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
