Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aimar Grønvold: Musikfesten i Bergen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
clighed, ydede sit bedste, dels fordi man som fundament for det
hele havde det prægtige koncert-gebouworkester fra Amsterdam og
et i Bergen samlet fortrinligt og velklingende kor. Komponisterne
dirigerede for det meste sine sager selv, mens korene lededes af
hr. Ingolf Sclij øtt.
Skal man nu maale betydningen af dette musikstevne som et
merke paa, hvor langt vi er naaet i de sidste 40 aar, da der
overhovedet kan være tale om en norsk musikalsk produktion, da ved
jeg intet bedre udgangspunkt for en sammenligning end de
musikopførelser i større stil, der blev forsøgt i landets hovedstad for
ligesaa mange aar tilbage. Dels fordi forsøget blev gjort af
Halfdan Kjerulf og I. G. Conradi, altsaa af et par af dem, der havde
den tvilsomme fordel at være af de tidligst udsprungne norske
komponister, dels fordi det maa regnes for det første betydeligere
tiltag til en omplantning paa norsk grund af europæisk musikliv
udover solist- og virtuoskonserterne. Og endelig fordi denne
begyndelse, skjønt den efter et par aars forløb stansede, alligevel
var begyndelsen til den nye tid. Om disse konserter skriver
Halfdan Kjerulf i et brev til en -af sine fortrolige venner den 20de
decbr. 1857 bl. a.: „I og for sig var udførelsen kun maadelig,
og dog var den saa ganske anderledes, især hvad orkestret angaar,,
end man her- er vant til. Jeg selv er høilig overrasket ved at
erfare, at flerheden virkelig har havt glæde af at høre en beethovensk
symfoni, og at netop denne slog mest an. Vel ved jeg, at
overraskelsen her spiller en betydelig rolle — ti man hørte her
kanske for første gang et orkester, som klang, som var indstuderet
saaledes, at der dog, trods de mangfoldige mangler, var farve i
foredraget. — Og dette af begge teatres spillemænd sammensatte
orkestér spillede med en lyst og enighed, som forbausede mig. —
I orkestret havde vi opdrevet 3 kontrabasser, 4 celli, 4 altos, 6
se-kond- og 7 premiervioliner. Hele orkestret var musici af fag og
betaltes. Konserten var trods pengekrisen besøgt af omtrent 800
mennesker. Men alt dette er dog kun begyndelsen, og jeg ser ikke
uden ængstelse de øvrige konserter imøde. Da er overraskelsen
forbi, og vort lunefulde, lidet dannede publikum kommer da
ansættendes med fordringer, hvoraf mere end en (forudsat at den ei er
en dumhed) vil blive urealiserlig. Alene programmets
sammensætning! Og soloerne! Hvem skal synge arien, hvem skal spille
soloen ?" Og hans ængstelse var vel begrundet. Han klager
senere bitterlig over, at man ikke møder til korprøverne, at man
kun havde tarvelige dilettanter til solister, at orkestret ikké mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
