223 (Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Niende aargang. 1898)

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Haug: Nyrealismen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

223

galliske aand." Den unge svenske kunst er egte germannisk kunst

— og derfor god.

Herved overser man for det første, at den reaktion mod
realismen, som vistnok er sterkt repræsenteret i Sverige, ogsaa har sine
anglo-galliske. forudsætninger, som foran paapeget, og for det andet,
at naar nordmændenes kunst er støttet tii fransk og engelsk, mens
den svenske støtter sig til sydgermannisk, saa har dette
simpelthen sin grund i, at vi nordmænd helt fra sagaperioden har
følt os nærmere draget mod Vesteuropa, mens Sverige og Danmark

— stadig saavel i politik som litteratur har været sterkt
paavirket af Tyskland. Ved paavirkning af keltisk kultur — fra de irske
druider — fremkom vor enestaaende saga- og skaldedigtning.
Efter engelsk mønster er Trondhjems domkirke bygget. I engelsk
tænkning og fransk politik har vor grundlov sin rod. Vor
kommunalforfatning og jurylov har engelske forbilleder. Moliére
befrugtede Holbergs og Shakespeare Wergelands digtertalent.
Kortsagt: Vor litterære galliske alliance er ikke tilfældig, men bunder
i et nært aandeligt slegtskab, erhvervet ved raceblanding og livlige
forbindelser. Vor litteratur vilde være mindre norsk, hvis den isteden

havde været knyttet til de sydgermaniske tyskere.

* *

Den nye digtning artede sig paa forskjellig sæt. Hvert folk
paatrykkede den sit nationale stempel, — hver digter, som var
or-ginal nok dertil, skabte sig sin egen individuelle stil. Et fælles
kjendemerke fik den dog overalt. Man vendte sig fra
samfunds-skildringen og rettede blændlygten indad mod selvet, gav sig til at
analysere sin egen sjæl, og digtningen blev en subjektiv psykologi.
Man opgav at reformere og søste sin trøst i at levere nogle faa
smaating af raffineret kunst til glæde for sig selv og nogle faa
kunstskjønnere.

I Frankrig tog retningen skikkelse af dekadence — træthed
og indifferentisme, overlegen blaserthed og en nervøs jagen efter
et øiebliks nydelse for at fylde „det tomme meningsløse liv" med.
Paul Bourget tør kanske rettest betegnes som denne retnings
fører, og han fik meget snart sin norske discipel i Arne Garborg,
der med „Trætte mænd" omplantede retningen i norsk jord.

I Belgien, dette land, hvor middelalderen har krystalliseret sig,

— med sine slotsruiner, hvorfra ugler tuder i de stille nætter, med
sine raaclhuse, sine kunstsamlinger fra renaissancen, sine gamle
domkirker med farvelys og røgelsesduft og munkesang, — artede

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Fri Jan 24 22:35:58 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/samtiden/1898/0229.html

		Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Niende aargang. 1898 / 223 (1890-1926) With: Gerhard Gran Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|