Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jac. Ahrenberg: Russisk arkitektur (En kunsthistorisk studie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
række af kunstverker maatte blive. Og hele denne faste formverden
er af byzantinsk oprindelse. Denne doktrinære stil med sit
strenge skema, sin engang for alle indlærte teknik udgjør
tilsammen som etslags kanvas, en fast bestemt bund, hvorpaa den
russiske kunst i alle sine brancher indbroderer sine, mere eller mindre
nye, underlige og fra alle andre folk og nationer laante og
omarbeidede motiver. Byzantinismen det er grundvolden og roden
til den russiske stil. Og denne byzantinisme i den kirkelige kunst
griber ind overalt i livet.
Den som har besøgt St. Marcus-kirken i Venedig kan gjøre
Figur 4.
sig et begreb om den ældste byzantinske kirkeplan. Ligesom i
denne den stateligste byzantinske dom kupler reiser sig over
enhver af korsarmerne og skjæringen mellem disse armer, saaledes
bliver det saagodt som en regel, at alle mere betydelige hvælv i en
russisk kirke skal afsluttes med en kuppel. Man kan se kirker
med fem, syv,* ni kupler, og det maa indrømmes, at naar disse i
sin rige forgylding hæver sig over den hvide eller røde kirke mod
en blaa himmel, saa udebliver den dekorative virkning i form
og farve ikke.
I St. Marcus-kirken ser vi endnu kolonnerne i den ydre.
arkitektur spille en væsentlig rolle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
