Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N. Zyrkin: Jødespørgsmaalet - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
281
Ligesom assimilationen opfattede jødedommen som noget mindre
værdigt eller ligetil beskjæmmencle, fordi den var svag og
ikkeind-bringende, saaledes vendte ogsaa den jødiske socialist sig fra den
jødiske nation, fordi de paastod, den var dem for snever, og de
tragtede efter den vide verden. Men i virkeligheden er jødedommen, som
dog liar frembragt den jødiske socialisme, blevet dem en ubekvemhed
og en lænke om foden. De jødiske socialister vilde nu være helt og
holdent socialister og ikke længer slæbe paa det jødiske behæng, som
foresvævede dem i skikkelse af ghettoen eller noget eksklusivt nationalt,
ligesom Børne og Heine i sin iver for at ophøie den tyske nation
rystede jødedommen af sig ved daabsakten. Mens hos Heine og
Børne og den tids andre bedre jøder dette ialfald tildels var
tilgiveligt som et udtryk af virkelig begeistring for den tyske nation, saa
er de jødiske socialisters indifferentisme ligeoverfor deres eget folks
nød og vanære et slag i ansigtet paa menneskelighedens og frihedens
idé. Denne indifferentisme er betinget ved assimilationsatmosfæren,
som har havt revolutionær inkonsekvense og mangel paa finfølelse lios
jøderne tilfølge. Jøderne vilde være helt og holdent mennesker og
socialister og opgav dog den bedre del af sin revolutionære følelse
og sin menneskekjærlighed, idet den lod sit eget folk og dets
retfærdige sag i stikken.
De jødiske socialister liar ligesom bourgeoisiet erklæret den
jødiske nation krig; jøderne var ingen nation mere, og da religionen
eiet overvundet stadium, saa er der heller ikke noget religiøst samfund
mere. Hvad der endnu er tilbage af jøderne som nation, det skal
frivillig og bevidst gaa op i de mægtigere folks nationale liv —
dette var de første jødiske socialisters positive løsning af
jødespørgs-maalet. Det jødiske bourgeoisis assimilation fremgik af urene motiver
og var kun dikteret af smudsige handelsinteresser; i erkjendelsen af
dens karakter ligger derfor allerede dens dom. Den jødiske
socialismes assimilation er at føre tilbage til misforstaaelser, mangel paa
revolutionær konsekvens, men tillige til motiver, som har sin grund i det
jødiske folks svaghed og dets degraderede karakter. Den socialistiske
assimilations positive gehalt ligger i internationalismen og den
ligegyldighed for alt nationalt, som var karakteristisk for socialismen.
Men selvmodsigelsen i jødernes socialistiske assimilation ligger deri, at
den ikke paa nogen maade kunde føre til internationalisme, men kun
til en kunstig, af ingen høiere aarsag begrundet opløsning af den
jødiske nation i stærkere nationer. Jødernes opløsning er derfor
nogenlunde identisk med den filosofiske internationalisme.
Kosmopolitismen, den høiere syntese af nationerne til en enhed, saaledes som den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
