Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pierre la Chesnaye: Grev Villiers de l’Isle Adam - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
306*
aldrig at underrette os om, at helten har den vane at beruse sig eller
er forfalden til opium; han beskriver os scener, udsprungne af den
vildeste fantasi, men forklarer os altid, hvorledes disse billeder
fremstaar. Villiers derimod skildrer os hallucinerede, hvis sygdom ikke
skyldes nogen materiel aarsag, og opfinder legender, som ikke kan
forklares fra noget reelt udspring. Han gjør ikke noget forsøg paa
at knytte sit drama til virkeligheden, bygger ingen bro mellem den
og sine fantasifostre, men udfylder simpelthen kløften med den ene
tanke: den ydre verden eksisterer ikke. Hvorledes han er kommen til
den absolute idealisme, skal vi senere se. Idéen er ikke ny, men det
er interessant at se den blive et litterært middel eller metode, som her
er gjennemført paa en saa fin og betagende maade, at læseren føler
sig revet med og uden modstand finder sig i at akceptere denne
underlige verden, hvor ukjendte og mystiske kræfter er de eneste virkende.
Undertiden stiller han sin idealisme i direkte modsætning til den
videnskabelige positivisme. I Dr. Crookers experimenter morer han
sig med at efterligne den tørre stil i et videnskabeligt referat for at
fremstille en imaginær opdagelse, bevist ved talrige eksperimenter,
som er foretagne i nærværelse af en videnskabelig kongres, og
hvorved der konstateres tilværelsen af en „psykisk kraft", som er istand
til at virke „uden hjælp af nogen bevægelse eller nogen fysisk kraft".
Idet han saaledes forudsætter, at de lærde selv er nødt til at
konstatere sandheder og love, som gaar over deres fatteevne, paaviser
han derefter, at disse sandheder er igrunden ikke saa forbausende, og
han slutter med selv at fastslaa grænser for, hvad der er muligt paa
den antydede vei, — overensstemmende med religionen.
Han beskriver undertiden løierlige eller uhyggelige opfindelser;
nogle er simpelthen et paaskud for at gjøre sig lystig over opfindere
og lærde eller publikums taabelighed og reklamens almagt; andre gaar
derimod ud paa at udvikle en eller anden ironisk refleksion. Som
eksempler kan nævnes „metode til at benytte sk}’erne til plakater",
„patenteret æresmaskine", (machine ä gloire brevetée), „apparat til
den kemiske analyse af det sidste suk" : „Takket være dette
apparat kan børn herefter beklage sine forældres bortgang uden smerte."
Mange er de forfattere, hvis indflydelse vi har seet spor af i
Villiers’ fortæHinger: Victor Hugo, Flaubert, Balzac. Scott, Baudelaire
og Edgar Poe. Hertil maa endnu føies Hegel og Richard Wagner.
Selve antallet og forskelligartetheden af de aander, som har virket
paa hans udvikling, er et bevis paa Villiers de J’Isle Adams’
originalitet. Han har uddraget af enhver af dem det, som han forstod bedst
og som greb ham dybest, og det hele, omstøbt i hans katolicisme,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
