Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pierre la Chesnaye: Grev Villiers de l’Isle Adam - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
308*
stemme. Arbeidet er nær sin fuldendelse; hele det indre er lavet af
metalplader, paa hvilke er indskrevet en mængde fonograferede
sætninger ; han ved, hvorledes han, naar tiden kommer, kan iføre Hadaly
(apparatets navn) det mest fuldendte menneskelige udseende, og Hadaly
synes endogsaa at have en tanke, maaske inspireret af en kvinde,
som forstaar somnambulisme, og som foruden Edison er den eneste,
som kjender Hadalys eksistense. Dog, Edison synes forskrækket over
sit eget verk og vover ikke at gjøre det færdigt, indtil han en dag
erfarer, at hans ven lord Ewald vil tage livet af sig, og forstaar, at
Halady maaske kan redde ham.
Da Hadaly er færdig, tvinger Edison lord Ewald til at fortælle
sin historie. Den er i sin begyndelse ganske banal. Lord Ewald er
forelsket. Han ved, at han kun vil komme til at elske én gang; det
er arveligt i hans familjé. Den kvinde, han elsker, er vidunderlig
skjøn; en ren Venus fra Milo. Hun er blevet hans elskerinde. Men
hun er uhjælpelig taabelig, gjenstanden for hans kjærlighed er
uværdig, og han kan ikke leve længere. Denne trivielle historie bliver mere
interessant ved analysen af Alicia Clarys karakter; hun er ikke dum,
men taabelig, ikke kunstner, men virtuos, hverken god eller ond, men
godslig, ikke hæderlig, men skikkelig. Historien bliver sælsom, da lord
Ewald, fortvilet over den dybe modsætning mellem miss Alicias natur
og hendes guddommelige skjønhed, tvinges til at konstatere, at denne
unge kvinde selv i enkelte øieblikke betages af en uklar og instinktiv
frygt for sit mageløse legeme. Han udbryder tilslut: „O, — hvem
vil tage mig denne sjæl ud af dette legeme."
Edison paatager sig det. Hadaly iføres miss Alicias vidunderlige
skikkelse. Og den positive, nøgterne opfinder, hvis tanke her
overgaar sig selv, har udgrundet uløselige problemer, virkeliggjør
sammensmeltningen af det guddommelige legeme med den somnombule Sowanas
indsovnede sjæl. Ewald stilles ligeoverfor fænomenet; i begyndelsen
steiler han ved tanken paa, at han staar ligeoverfor en simpel dukke
af metalblade, hans fornuft og menneskeværdighed opponerer mod
anerkjendelsen af dette væsen; men han betages dog af den
besynderlige, overjordiske magt, som udstraaler af Hadalys ord, og
tilslut gaar han ind paa at leve videre, han finder den falske Alicia
mere naturlig end den sande og bøier sig for dette spøgelses bøn,
efterat han har spurgt, hvem hun er:
„Hvem jeg er? — — Et drømmevæsen, som vaagner halvt i
dine tanker, — og hvis heldbringende skygge du kan forjage ved en
hvilkensomhelst fornuftsgrund; men den vil — istedetfor mig, —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
