Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Professor Dr. August Forel: Alkoholspørgsmaalet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
397*
16. Den nationaløkonomiske balance imellem alkoholproduktion og
alkoholforbrug viser en forfærdelig deficit, for ikke at sige: nationalbankerot.
Schweitz drikker aarlig for over 200 millioner francs. Dertil kommer, at
indførselen overstiger udførselen betydelig. Det betyder med rene ord,
at vi betaler udlandet meget mere for alkohol, end vi modtager af det,
og at den fortjeneste, den schweifzerske brygger og vingaardseier og
brændevinsbrænder har, gaar ud af lommen paa andre schweitzere, som
ovenikjøbet maa betale til udlandet. Og alt det for til ingen nytte at
forgifte og ødelægge vort folk, forvandle nyttige næringsmidler til
alkohol o. s. v. Man maatte være blind for ikke at se disse sandheder..
De afholdende udgjør endelig ingen fare for vindruedyrkningen, da de
befordrer forbruget af frugt og ugjærede frugtvine, mens paa den anden
side kemien fremmer fremstillingen af vin ved hjælp af brændevin
bedre-og finere for hver dag.
Kortsynetheden er sandelig stor i de stater, hvor man for en
del baserer sit, budget paa alkoholhandel og priser
alkoholproduktionen som en national rigdomskilde. Det er en rigdom, som
udsuger sine besiddere og ødelægger dem, lammer og korrumperer
landets bedste kræfter. Selv eksporten, som saa mange lande gjør
saa meget væsen af, er en usund industri. Man kan ikke i
længden skade andre uden selv at lide derunder, for ikke at tale
om den moralske side ved sagen. Jeg maa tænke paa den
bevingede bemerkning af en absint-fabrikants frue, som ved en soirée
sagde til sin mand: „Vends-en, mais n’en bois pas!"’ (o: „Sælg
det, men drik det ikke!") — Deri ligger hele alkoholhandelens
moral udtrykt, og den dømmer sig selv. De handlende, som ikke
lever derefter — og af dem gives der mange —, pleier selv at
blive alkoholens offre. Det tyske rige skal aarlig konsumere for
1 milliard 700 millioner mark spirituøse drikke og aarlig benytte
1552000 hektarer agerland til produktionen af denslags drikke.
Dr. Bode har regnet ud, at herfor kunde hver enkelt indvaaner
af det tyske rige aarlig erholde 62 pund brød.
Allerede Albrecht von Haller sang (i „Die Alpen" 1792) ved
synet af et alpelandskab, hvor vinranken ikke vokser:
„Zwar hier bekränzt der Herbst die Hiigel nicht mit Reben,
Man preszt kein gährend Nasz gequetscher Beeren ab;
Die Erde hat zum Durst uns Brunnen hergegeben
Und kein gekünstelt Saur beschleunigt unser Grab.
Beglückte, klaget nicht! Ihr wuchert im Verlieren.
Klein nüthiges Getränk, ein Gift verlieret Ihr!
Die giitige Natur verbietet ihn den Thieren,
Der Mensch allein trinkt Wein — und wjrd dadurch zum Thier."
Ja, og føi saa hertil endnu øl og brændevin! og dog er det
saa let og simpel en sag at blive en af disse Haller’s „lykkelige"..
Man behøver blot at sige farvel til det hele alkoholvæsen tilligemed
guden Bacchus og hans ravende „glæder".
Hertil kommer, at nu i vor tiel har den flydende kulsyre,,
pasteuriseringen af frugt- og druesafter og andet mere gjort det
muligt for en billig pris at fremstille udmerkede, forfriskende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
