Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bernt Lie: Digte - Hjemme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
433
Og — fast han neppe det selv forstod
saa vidt og saa vide han drog —:
Længselen, Længselens Brand i hans Blod
det blaa og det blanke, det største imod,
Længslen, som rastløst ham jog, —
søgende for sig, for Sorg og for Lyst,
for Had og for Nidd og Nag,
for Kjærlighedstrangen i Livets Dyst
et evigt, altnærende Moderbryst,
— den fødtes hin solblanke Dag.
Og sidder du nu paa det selvsamme Skjær
den solblanke Sommerdag,
da er du de syngende Bølger kjær,
og trygt vi dig hilser: velkommen vær
indunder dit Kirketag!
Yi synger dig nu den selvsamme Sang,
du lyttede til som Gut,
— gjorde du Veien vildsom og lang,
det var dog din søgende Kirkegang,
som fører dig frem tilslut.
Og her har du alt for din længtende Sjæl,
her kan du hvile dig ud,
her har du Renheden, solblank og hel,
Friheden udfor hver Grænsepæl,
Havets og Himmelens Gud.
Bernt Lie.
24
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
